Horoskop tyr illustration
SPONSORERET indhold

Tyren: Dagens horoskop

Tyren er født mellem den 21. april - 21. maj. Tyren er et jordtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Tyren.

Af: Amanda Schou Foto: Tikkie Elsøe
02. sep. 2024 | Horoskop | ALT for damerne

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på ALT.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Tyren er dit stjernetegn.

Uge 36: Her er dagens horoskop for Tyren

Mandag 2/9

Hvis du føler dig underligt indadvendt og ikke rigtig klar til ugen, så kan du fint skyde skylden på astrologien lige netop nu. Dette manglende overskud er samtidig en god anledning til lige at undersøge, hvor der er brug for at fintune dine prioriteringer.

Tirsdag 3/9

Hvis du bruger alle dine kræfter på forpligtelser og projekter, der dybest set ikke er i overensstemmelse med dine grundlæggende værdier, så dræner du langsomt dig selv for al kreativitet. Dagens nymåne beder dig stille skarpt på det, der virkelig betyder noget for dig og sætte intentioner for det, der føles autentisk, kreativt og udtryksfuldt for dig.

Onsdag 4/9

Det her er også en god uge til at genoverveje eller måske afvikle nogle dårlige vaner. Vær ærlig med dig selv og begyndt at give slip på noget af det, der står i vejen for et mere autentisk udtryk.

Torsdag 5/9

I dag er god til omsorgsfulde og imødekommende samtaler. Du er sikkert både tålmodig og hjertelig af natur og dagens indflydelser kan give dig lidt ekstra nysgerrighed til at holde samtalerne kørende.

Fredag 6/9

Sørg for at prioritere den sunde og simple egenomsorg i dag. Ja, det er fredag, og det kan føles fristende at gå om bord i enten snacks eller drinks, men faktisk siger astrologien lige nu, at du med fordel kan gøre mere af det, der også føles nærende på den lange bane.

Lørdag 7/9

Der er noget dejligt romantisk og vedkommende over weekendens astrologi for dig. Det er ikke de store, vilde armbevægelser, det er mere små, kærlige gerninger. Giv og modtag mere af den simple omsorg, der hvisker jeg elsker dig uden at sige det med ord.

Søndag 8/9

I dag kan det vise at være svært helt at finde overskuddet til det, du ellers havde forestillet dig, du skulle have ordnet. Gør det noget? Det er jo søndag? Forsøg at gøre, hvad du kan for at sænke forventningerne og tempoet ikke mindst.