Ugens sex- og kærlighedshoroskop
SPONSORERET indhold

Ugens sex- og kærlighedshoroskop

Er du nysgerrig på, hvordan din kærlighedskurve og dit sexliv ser ud i denne uge, så dyk ned i ALT.dk’s ugentlige sex- og kærlighedshoroskop. Horoskopet vil pege dig i retning af, hvor du kan finde og dyrke kærligheden bedst muligt, så du ved, hvilke amoriner der flyver rundt i luften – og på lagnerne.

Af: Amanda Schou Foto: Ditte Breineberg
02. sep. 2024 | Horoskop | ALT.dk

Sex- og kærlighedshoroskop for den 2. - 8. september

Vædderen - 21/3-20/4

3-stj.png

Det gode ved denne uge er, at du får anledning til at blive opmærksomme på nogle mønstre og dynamikker i dine relationer, som ikke rigtigt tjener dig længere. Måske er det tankemønstre eller måder at kommunikere på, måske er det nogle grundlæggende overbevisninger omkring dit værd og om, hvordan du ønsker at relationer skal føles. Vær nysgerrig, hvor du kan, og giv plads til at handle på det, der føles sandt og vigtigt helt nede i maven.

Tyren - 21/4-21/5

4-stj.png

Ugen ser på mange måder ud til at blive enten kedelig eller ugidelig. Det kan godt være, der egentlig er mange gode idéer, der ligger og venter på dit initiativ, men det ser ikke ud som, det er denne uge, der bliver rykket på noget. Til gengæld ser weekenden dejlig ud, når det kommer til kærlighed. Her får du mulighed for at fordybe dig i meningsfulde relationer på en ny og frisk måde. Vink farvel til nogle gamle mønstre, og sig goddag til nogle nye.

Tvillingen - 22/5-21/6

3-stj.png

Hvis du har mulighed for at tilbringe ekstra tid derhjemme denne uge, så ser det ud til at være godt givet ud. Det er en oplagt uge til at sætte intentioner for den kommende tid og for det, du gerne vil have skal være dit hjem dette efterår. Måske er der brug for en større ærlighed i nogle af dine relationer for på den måde også at låse op for en større, gensidig tryghedsfølelse. Måske er der brug for fornyet tillid til det, der i udgangspunktet er velkendt for dig. Vær nysgerrig, også på dem, du kender godt!

Krebsen - 22/6-22/7

4-stj.png

Planet for mod og viljestyrke, Mars, går ind i dit tegn denne uge. Mars er en indflydelse, der beder dig handle på det, der føles autentisk og vigtigt. Det er kort fortalt tid til at udtrykke nogle nye sider af dig selv med større passion eller med tiltagende mod. Hold dig ikke tilbage. Det er sexet at vise, hvem man er gennem handling. Samtidig er det værd at bemærke, at resten af lige netop denne uges astrologi ser ud til at være relativt indadvendte indflydelser. Du har god tid til at øve dig med Mars, og behøver ikke søsætte alle dine kraftfulde initiativer lige netop denne uge.

Løven - 23/7-23/8

2-stj.png

Du orker virkelig meget, meget lidt denne uge, og det kan føles frustrerende for dig og nærmest usexet for den, du elsker eller dater. Måske er det dalende energiniveau ikke noget at være bange for, men i stedet en anledning til at spørge dig selv, hvad ud reelt ønsker at bruge dine kræfter på. Lad dig med andre ord ikke slå ud af en gråvejrsdag, men find i stedet ind til et uforstyrret sted inde i dig, der udmærket godt ved, hvad du længes efter.

Jomfruen - 24/8-23/9

4-stj.png

Det er nymåne i dit tegn denne uge og det kan bruge som en fin anledning til at sætte intentioner for dig selv og den kommende tid. Hvordan vil du gerne have, at dit efterår skal se ud? Og hvem skal hjælpe dig med at få det til at ske. Giv dig selv mulighed for at tage den med ro og bed om hjælp til ikke at skulle klare alting på egen hånd.

Vægten - 24/9-23/10

3-stj.png

Du kommer på arbejde denne uge. I hvert fald, hvis du stadig bærer nogle gamle, slidte relationsmønstre med dig rundt. Det her er en oplagt uge til at blive særligt nysgerrig på, hvorfor du reagerer, som du gør i dine relationer. Det er tid til at blive klogere på, hvorfor du bliver skuffet eller forurettet, når du gør det. Det er tid til at undersøge, hvad du ønsker at gøre anderledes i dine relationer fremadrettet for på den måde at bygge de sunde dynamikker, som du dybest set længes efter. Ikke mere people pleasing, siger kosmos til dig her.

Skorpionen - 24/10-23/11

4-stj.png

Månen står i dit tegn denne weekend, og selvom resten af astrologien lige nu kan føles underligt indadvendt, ugidelig og samtidig irritabel og rastløs, så er weekenden her altså dit helle. Gør mere af alt det, der nærer dig og fylder dig op på overskudskontoen. Sig nej til dates og aftaler, der føles som for meget arbejde, og sig på den måde dybere ja tak til dig selv. Sluk telefonen, tag et fodbad, behandl dig selv som en dronning.

Skytten - 24/11-21/12

3-stj.pngDenne uge gør ikke umiddelbart en masse godt for dine kærlighedsrelationer. Og så alligevel. Hvis du tør blive modig der, hvor det er sårbart og besværligt, hvis du tør gå ind i de udfordrende dynamikker og afvikle nogle gamle mønstre gennem samtaler og ikke mindst initiativ, så jo, så bliver det her en spændende og udviklende uge. Hvis du derimod forventer, at god romantik altid er sjov romantik, da bliver denne uge umiddelbart op ad bakke.

Stenbukken - 22/12-20/1

4-stj.png

Det gode ved denne uge er, at Mars træder ind i Krebsen tegn, og her motiverer den dig til at handle på nogle følelser og tage initiativ i dine kærlighedsrelationer. Det udfordrende ved ugen er, at du også bliver præsenteret for alle dine gamle temaer omkring at være overambitiøs og arbejdsafhængig, og disse temaer kræver virkelig din opmærksomhed. Ugens astrologi spørger dig kort sagt: Hvor er du blevet klogere for nylig, og hvad vil du gøre anderledes fremadrettet?

Vandmanden - 21/1-19/2

3-stj.png

Ugens bedste råd? Sig nej tak til ting. Skru ned for forventningerne og undgå på den måde dels at skuffe dig selv, og måske også andre. Det kan lyde som en nedslående vejrudsigt, men i virkeligheden er det her måske den perfekte anledning til bare at nyde dit eget selskab. Sluk telefonen, og øv dig hele weekenden i ikke at love noget, du ikke kan holde.

Fisken - 20/2-20/3

5-stj.png

Det bedste, du kan gøre denne weekend, er at tage vare på dig selv og dine egne behov. Det kan naturligvis lyde både egoistisk og forsimplet, men det behøver ikke være nogen af delene. Se i stedet, hvordan du fra et helt fyldt bæger kan dele gavmildt med dem, du elsker og holder af. Begynd at give fra dette sted, frem for altid at tænke på alle andre før dig selv.

Anbefalet til dig