Horoskop løve illustration
SPONSORERET indhold

Løven: Dagens horoskop

Løven er født mellem den 23. juli - 23. august. Løven er et ildtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Løven.

Af: Amanda Schou Foto: Tikkie Elsøe
02. sep. 2024 | Horoskop | ALT for damerne

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Løven er dit stjernetegn.

Uge 36: Her er dagens horoskop for Løven

Mandag 2/9

Det er nymåne i morgen tidlig, og det kan du sikkert mærke allerede i dag. Overgiv dig til et voksende behov for at være indadvendt eller tilbringe tid i dit eget selskab. Lyt til din intuition eller din mavefornemmelse, også når den forsøger at fortælle dig noget, du ikke umiddelbart forstår eller ikke umiddelbart er enig i.

Tirsdag 3/9

Nymånen i Jomfruen i dag minder dig om at sætte intentioner for det, du bruger dine ressourcer på. Det er tid til at undersøge hvilke rammer og rutiner, der skal være bærende søjler i dine dage i den kommende tid.

Onsdag 4/9

Hvilke samtaleemner eller uoverensstemmelser i dine nære relationer har du brug for at få afsluttet og afviklet nu? Hvor er du træt af at træde rundt i de samme, gamle mønstre, og hvad skal der til for at turde gå nye veje sammen?

Torsdag 5/9

Resten af ugen, og på nogle måder resten af året, vil vise sig at være en særligt god anledning til at undersøge, hvad du bruger dine kræfter på. Mars er nu Krebsens tegn og hele vinteren, og et godt stykke ind i det nye år vil den enten være her eller retrograd i dit tegn. Det er kort fortalt en fremragende anledning til at skrue lidt ned for tempoet og blive klogere på, hvad du virkelig kæmper for.

Fredag 6/9

Samtidig foregår der lige netop denne uge en måske slidsom eller i hvert fald begrænsende samtale mellem Solen og planten Saturn. Det kan på den måde være svært helt at finde ud af, hvad du rent faktisk har overskud til, og du må derfor sige nej til noget, skuffe nogen eller i hvert fald slippe forestillingen om, at du altid har energi til mere af alting.

Lørdag 7/9

Hvis du har brug for en astrologisk undskyldning for at begrave dig bag dyner og puder derhjemme med Titanic på repeat, så kommer den her: Månen står i Skorpionens tegn hele weekenden, og Solen står i opposition til Saturn. Det er med andre ord helt okay ikke at orke andet end en lang lur og romantisk, men genkendelig nostalgi.

Søndag 8/9

At du er uoplagt, er ikke andres problem og heller ikke deres ansvar. Sørg kort sagt for at sige tydeligt til og fra. Sørg for at forventningsafstemme på en kærlig måde.

Se alle horoskoper her

Læs ugens sex- og kærlighedshoroskop

Læs Løvens årshoroskop