Horoskop krebs illustration
SPONSORERET indhold

Krebsen: Dagens horoskop

Krebsen er født mellem den 22. juni - 22. juli. Krebsen er et vandtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Krebsen.

Af: Amanda Schou Foto: Tikkie Elsøe
02. sep. 2024 | Horoskop | ALT for damerne

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på ALT.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Krebsen er dit stjernetegn.

Uge 36: Her er dagens horoskop for Krebsen

Mandag 2/9

Hvis der er noget i dit hjem eller i dine nære relationer, der trænger til at træde ind i et nyt kapitel: Så er det ikke nødvendigvis lige netop nu, du fortæller hele kapitlet, men det er nu, du bliver opmærksom på det, der ikke længere holder. Vær ærlig og nænsom med dig selv.

Tirsdag 3/9

I dag er det nymåne i Jomfruens tegn, og det er en oplagt anledning til at sætte fine nymåneintentioner for den simple omsorg og de sunde, gode vaner. Det er også en nymåne, der minder dig om at sætte ord på dine behov og lytte til det, du længes efter.

Onsdag 4/9

Hold lidt igen med at bruge alle dine penge eller alt dit overskud på noget, du engang ville have sat pris på. Byd i stedet et forandret selv eller fornyet perspektiv hjerteligt velkommen og hold lidt igen der, hvor du tidligere har været overdrevet gavmild.

Torsdag 5/9

Mars er trådt ind i dit tegn nu, og her vil den være frem til begyndelsen af november og igen i de første par måneder af det nye år. Mars kommer nemlig til at gå retrograd til vinter, og derfor vil den være i berøring med dit tegn ekstra længe denne gang. Det næste halve års tid er på den måde en særligt god anledning til at blive klogere på, hvordan du bruger dine kræfter. Det er kort sagt en anledning til at undersøge, hvad du kæmper for.

Fredag 6/9

Mars i dit tegn kan også minde dig om, at vise dine mere passionerede og initiativrige sider frem. Det kan komme både dig selv og dine nære til gavn, men det kan naturligvis også skabe konflikter, hvis folk generelt forventer en mere føjelig version af dig. Det er ikke rigtigt dit problem.

Lørdag 7/9

Her er en weekend, hvor du meget gerne må kaste dig ud i simple, men opløftende kreative projekter. Det er helt forventeligt ikke at have overskud til det hele denne weekend, men sørg samtidig for at gå i gang med noget.

Søndag 8/9

Hold lidt igen med de gode forklaringer, og vis i stedet gennem simpel vedholdenhed, hvad du står for. Kort sagt: Mere handling, færre ord.