Horoskop jomfru illustration
SPONSORERET indhold

Jomfruen: Dagens horoskop

Jomfruen er født mellem den 24. august - 23. september. Jomfruen er et jordtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Jomfruen.

Af: Amanda Schou Foto: Tikkie Elsøe
02. sep. 2024 | Horoskop | ALT for damerne

Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Jomfruen er dit stjernetegn. 

Uge 36: Her er dagens horoskop for Jomfruen

Mandag 2/9

I morgen er det nymåne i dit tegn, så selvom det er mandag, og du sikkert har store forventninger til alt det, du skal nå, så er det her også en god dag til at huske at tilbringe tid i dit eget selskab og til at lytte indad.

Tirsdag 3/9

Tirsdag morgen er det nymåne i dit tegn, og den minder dig om at mærke efter i dit indre, hvad der er allermest dig. Det er også en oplagt nymåne til at sætte intentioner for nogle af de klassiske Jomfrutemaer som rytmer, rutiner, simpel egenomsorg og mild selvopretholdelsesdrift.

Onsdag 4/9

Når du tør kigge på de gamle mønstre og måske vinke farvel til nogle af dem, bliver der samtidig frigjort plads til nye, spændende dynamikker i dine relationer. Det betyder med andre ord: Bryd ud af dine vanemæssige samtaleformer.

Torsdag 5/9

Planeten for handlekraft og viljestyrke, Mars, er nu i Krebsens tegn. Her viser den dig, hvordan en mere tillidsfuld og omsorgsfuld indsats nogle gange også er den mest virkningsfulde. Det er også tid til at huske at gøre flere ting i fællesskab frem for på egen hånd.

Fredag 6/9

Det er nemt at føle sig både rastløs og ufokuseret lige netop nu. Slip forestillingen om, at du skal nå helt til bunds i alle ugens to do-lister, og find i stedet en mere selvkærlig og tillidsfuld tilgang til tingene frem.

Lørdag 7/9

Hele weekenden er god til dybe samtaler og til at skrue ned for tempoet. Der er noget, du ikke orker, og det føles måske nærmest fremmed for dig at acceptere. Forsøg at lade det, der umiddelbart virker begrænsende vise dig andre, spændende veje frem.

Søndag 8/9

Hvis du samtidig føler dig både rastløs og irritabel, så er det helt efter bogen. Det bedste du kan gøre, er at bede om hjælpe, når du tør, og bede om ro resten af tiden.