Ingredienser
Arbejdstid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 dåse aspargessnitter
200 g rejer
2 avocadoer
1 rød grapefrugt
1 salathoved
2 tsk tabasco
2 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
Tilbehør:
godt brød
- Lad aspargesene og rejerne dryppe af i en sigte. Fjern skal og sten fra avocadoerne og skær dem i skiver.
- Skræl grapefrugten og skær den i kvarter – fjern den hvide kerne i midten. Skær grapekødet i skiver.
- Skyl og tør salaten, bryd den i stykker og anret den på et fad. Fordel asparges, rejer avocado og grapefrugt mellem salaten.
- Rør tabasco, citronsaft og olie sammen og dryp dressingen over salaten. Servér med godt brød til.