Ingredienser
Arbejdstid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
2 dåser tun i vand
2½ dl piskefløde
1 usprøjtet citron
3 spsk kapers
salt og peber
500 g frisk fettuccine
1 bundt purløg
- Lad tunen dryppe af i en sigte.
- Kog fløden op med 2 tsk fintrevet citronskal og 2 spsk citronsaft. Skru ned til lav varme.
- Bryd tunen i store stykker og kom dem i fløden sammen med kapers.
- Lun tunen i fløden uden at røre for kraftigt. Smag sovsen til med peber og evt. salt (tun og kapers salter i sig selv).
- Kog pastaen i letsaltet vand i det antal minutter, som er angivet på emballagen. Lad pastaen dryppe af i en sigte og vend den forsigtigt med tunsovsen.
- Drys med hakket purløg og servér med det samme.