SPONSORERET indhold
Hjemmelavet blommesaft
Sensommerens søde blommer indbyder til at gå i køkkenet for at lave skønne kager, desserter, saft og syltetøj. Her koger vi en sød og læskende blommesaft.
1 flaske blommesaft |
Total: 45 min
Ingredienser
Ingredienser:
- 1 kg blommer
- evt. 20 g vinsyre eller citronsyre
- 4 dl vand
- saften af 1 citron
- 500 g sukker
Sådan laver du blommesaft
- Skyl blommerne, og halver dem. Tag stenene ud. Kog blommer, evt. vinsyre, vand og citronsaft sammen ca. 20 min.
- Kom det i en sigte, og dryp saften af ca. 1 time
- Kom saften i en gryde, og kog det op. Kom sukkeret i, og kog, til det er opløst. Kom saften i en ren og skoldet flaske. Opbevar saften i køleskab.
- Kan tilsættes konserveringsmiddel efter anvisning på emballagen, hvis der ønskes lang holdbarhed, eller du kan fryse saften i passende beholdere.
TIP: Vinsyren giver saften en mere frisksyrlig smag. Saften blandes op med vand, når den skal serveres.