SPONSORERET indhold
Blommekage med chokolade
Blommer og chokolade er en god kombination.
8 pers.
Ingredienser
3 æg
225 g sukker
150 g blødt smør
1½ dl mælk
1 tsk. bagepulver
225 g hvedemel
1 dl hakkede mandler
200 g blommer skåret i små tern
75 g hakket, mørk chokolade,
evt. med orangesmag
flormelis til pynt
- Pisk æg og sukker luftigt. Rør blødt smør og mælk i. Bland bagepulver og hvedemel, og rør det i. Vend mandler, blommer og chokolade i.
- For en springform 22 cm i diameter med bagepapir. Fordel dejen heri.
- Bag kagen ved 175 gr. på midterste ovnribbe i ca. 50 min. Stik et spid i kagen, og tjek, om den er gennembagt. Afkøl kagen, og pynt den med flormelis og kvarte blommer.