SPONSORERET indhold
Sandwich med tun & oliventapanade
Der skal ikke altid så meget til at pifte madpakken op. En færdigkøbt oliventapanade giver masser af smag til hjemmelavede sandwich. Her med tun, æg, agurk og tomat.
2 personer |
Total: 15 min
Ingredienser
1 dåse tun i olivenolie á 115 g (drænet vægt 85g)
2 æg
2 skoleagurker
2 tomater
1 rød snackpeber
2 forårsløg
2 ciabattaboller
3-4 kviste basilikum
4 spsk. sort oliventapanade
Sådan laver du sandwich med tun & oliventapanade
- Dræn tunen fri af olie.
- Kog æggene hårdkogte (koges i ca. 9-10 min.). Pil æg, og skær dem i skiver.
- Skyl agurk og tomater, og skær dem i skiver.
- Skyl snack peber og skær i mindre stykker. Fjern den yderste hinde fra forårsløgene, og snit dem i mindre stykker.
- Rist ciabattabollerne.
- Flæk bollerne, og smør både overbollen og underbollen med oliventapanade. Fordel tun, æg, agurk, tomat og snackpeber. Slut af med basilikumblade. Læg sandwicherne sammen.