SPONSORERET indhold
Kold avocadosuppe med rejer
Kold avocadosuppe er en lækker forret eller let frokost til en varm dag.
4 personer |
Total: 30 min
Ingredienser
Avocadosuppe:
4 forårsløg
1 spsk. olie
4 dl hønsebouillon
4 avocado
1 peberfrugt
½ agurk
1½ dl cremefraiche 18 %
3 spsk. lime- eller citronsaft
salt og peber
Pynt:
200 g dybhavsrejer f.eks. grønlandske
1 tomat
frisk koriander
Tilbehør:
200 g store grønlandske pilselv rejer
ristede skiver flute
Sådan laver du kold avocadosuppe med rejer
- Snit forårsløgene, og svits dem kort i olien. Tilsæt bouillonen, og kog det sammen i 5 min. Afkøl.
- Kom avocadokød, tern af peberfrugt, tern af agurk og den afkølede bouillon i en blender eller foodprocessor, og miks det jævnt.
- Smag til med cremefraiche, limesaft, salt og peber. Afkøl suppen tildækket i køleskab.
- Fordel den helt kolde suppe i små skåle, og pynt med afdryppede rejer, tomattern og koriander. Server evt. pilselvrejer ved siden af.