SPONSORERET indhold
Fladbrød med hummus og løgsalat
Selv om tiden er knap i hverdagen, behøver du ikke forfalde til fastfood. På kun 20 minutter kan du nå at lave et festfyrværkeri af et sundt måltid – se bare her.
2 personer |
Total: 20 min
Ingredienser
Løgsalat:
2 løg
Saft af 1 citron
2 tsk. sukker
2-3 håndfulde bredbladet persille
Hummus:
100 g kogte kikærter
½ fed hvidløg
½ tsk. knust spidskommen
1 tsk. tahini
Saft af 1 citron
1 spsk. olivenolie
1½ spsk. koldt vand
½ tsk. sød paprika
Salt
Eventuelt lidt jomfru i det grønne, som er en plante med fine, blå blomsterskud
Tilbehør:
1-2 gulerødder
2 store fladbrød
¼ rødkål
2 spsk. tyk yoghurt
Lidt chilisovs
Næringsindhold
-
Energi pr. person:455 Kcal
-
Fedt:23 %
-
Protein:13 %
-
Kulhydrat:64 %
Sådan gør du
- Skær løgene i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
- Rør saft af 1 citron med 2 tsk. sukker, og vend løgene i lagen.
- Lad dem trække indtil servering. Vend persille i lige inden anretning.
- Blend kikærterne med hvidløg, spidskommen, tahini og olivenolie. Spæd op med koldt vand, til den er glat. Smag til med paprika og salt, samt eventuelt mere citron.
- Drys eventuelt hummussen med jomfru i det grønne. Skræl gulerødderne, og lav tynde strimler af dem med en tyndskræller. Snit kålen fint.
- Lun fladbrødene på en tør, varm pande, og smør dem med hummus og top dem med sprøde grøntsager og løgsalat.
- Servér straks med yoghurt og chilisovs til.