SPONSORERET indhold
Timiansnegle
Prøv opskriften på disse snegle med timian, der er perfekte som snacks og flotte på en buffet.
18 stk.
Ingredienser
Dej:
25 g gær
1¾ dl lunkent vand
¾ tsk. salt
100 g fuldkornshvedemel f.eks. ølandsfuldkornshvedemel
ca. 150 g hvedemel, gerne italiensk tipo 00 eller pizzamel
Fyld:
4 spsk. finthakket timian eller rosmarin
3 kogte, mosede æggestore kartofler
4 spsk. olivenolie
250 g reven frisk mozzarella
1 spsk. olivenolie
Desuden:
2 spsk. olivenolie til at dryppe over
Pynt:
evt. frisk timian
Sådan gør du:
- Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen. Ælt dejen smidig.
- Lad den hæve tildækket ca. 1 time. Del dejen i 2 stykker. Rul dem hver ud i rektangler (10 cm x 18 cm).
- Miks timian, kartofler, olivenolie og mozzarella sammen i en foodprocessor. Fordel det over dejbundene.
- Rul sammen til roulader, og skær i 2 cm tykke skiver, så du i alt har 18 snegle.
- Læg dem på bagepapir. Dryp med lidt olivenolie.
- Bag sneglene ca. 18 min. ved 200 gr. Pynt evt. med frisk timian.