Yvonne Koné
SPONSORERET indhold

Designer Yvonne Koné har kun 29 stykker tøj

Den 41-årige accessorydesigner Yvonne Koné har en højst usædvanlig garderobe, der kun indeholder 29 stykker tøj – lige præcis det, hun skal bruge.

Af: Rikke Agnete Dam Foto: Pernille Ringsing
07. jan. 2014 | Mode | ALT for damerne

Hvordan vil du beskrive din stil?
Androgyn og minimalistisk. Jeg har kun lige præcis de ting, jeg skal bruge. Folk tror ikke på, hvor lidt jeg har, men mit tøj fylder kun fire hylder. Mine børns Lego fylder mere i skabet. Jeg ville ikke kunne overskue en stor garderobe.

Hvilke designere inspirerer dig?
Jeg går ikke efter bestemte designere og undgår helst elementer, der er genkendelige. Hvor shopper du? For det meste på rejser og gerne online – især på Ln-cc.com og Leetablissement.com.

Hvad er din shoppestrategi?
Jeg shopper kun, når der er noget, jeg mangler. Og så går jeg målrettet efter det. Jeg slider de ting op, jeg har, og hvis der er noget, jeg ikke går med, giver jeg det til min datter eller en veninde.

Hvad går du efter, når du shopper?
Naturlige materialer i god kvalitet, der holder længe.

Hvad er dit bedste budgettrick?

Hold øje med udsalg på de eksklusive onlinebutikker. Det er ofte her, jeg finder ting, fordi noget af det, jeg gerne vil have, er så ekstremt dyrt.

Hvad er dit bedste køb?
En sort blazer fra Maison Martin Margiela, som var sat ned fra 8.000 kroner til 1.500 kroner hos onlineoutlettet Yoox.com. Den er i en fantastisk kvalitet og har noget maskulint over sig, samtidig med at den er meget elegant.

LÆS OGSÅ: Se Anja Steensigs klædeskab

Hvor finder du basisting?
Siden jeg var teenager, har jeg haft et par vintage- Levi’s 501 i min garderobe. De er helt klassiske og drengede, og jeg bruger dem typisk opsmøget med en skjorte og et par stiletter til.
Hvad køber du meget af?
Skønhedsprodukter. Jeg elsker økologiske cremer, olier og makeup og lader mig langt nemmere friste, end når det handler om tøj. Men jeg bruger dem op eller giver det væk.
Hverdagslook med opsmøgede jeans fra Levi’s, skjorte fra Wood Wood og sko fra Yvonne Koné.
Yvonnes bedste køb er en klassisk blazer i herrestil fra Maison Martin Margiela, fundet på udsalg hos Yoox.com.
Man tror, det er løgn, men her ligger ALT Yvonnes tøj bortset fra et par T-shirts, der er til vask: 3 jakker, 2 kjoler, 7 sweatre, 4 skjorter, 5 par bukser, 4 nederdele og 2 toppe.
Yvonnes ældste køb er et par seks år gamle sorte bukser fra Yves Saint Laurent, som hun gerne bruger med en strik fra Wood Wood og sko fra Yvonne Koné.
Blush og øjenskygger fra Hiro, Ilia, rms og Kjær Weiss og duften Attache-Moi fra Iconofly.
Alle tasker er fra Yvonne Koné – den rustrøde shopper er fra den seneste kollektion.
Seneste køb er en oversize-striktrøje fra Wood Wood.
Alle smykker er fra Line & Jo og i oxideret sølv.
Et udvalg af Yvonnes produkter fra Rudolph Care, Kahina, Mad et Len og Yüli – Yvonne går efter de renest mulige skønhedsprodukter.

LÆS OGSÅ: Benedicte Utzon: Jeg er altid lynhurtig