Tomatkompot
Lækker tomatkompot, der passer perfekt til sommerens stege.
Ingredienser
4 modne tomater
1 rødløg
1 fed hvidløg
100 g knoldselleri eller ½ pastinak
lidt olivenolie
bladene af 1-2 kviste timian
1 spsk tomatpure
½ spsk vineddike eller æbleeddike
½ tsk sukker
salt og peber
Sådan gør du
Hak tomaterne, og pil og snit løg, hvidløg og selleri i tern. Rist løg, hvidløg og selleri i en gryde med lidt olivenolie, til de er møre. Tilsæt hakkede tomater, timian, tomatpure, vineddike og sukker. Lad kompotten simre ca. 20 minutter, og krydr med salt og peber.
Server tomatkompot i stedet for sauce – f.eks. til denne kalveculotte eller andre typer stege.
Tip: Kom hakkede friske krydderurter i kompotten; f.eks. basilikum, persille eller lidt frisk estragon.
Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter