SPONSORERET indhold
Sprøde mandelkager med jordbær og chokolade
Sådan bager du de sprøde mandelkager med jordbær - når kagerne er bagt skal de sækkes med chokolade. Ved servering pynter du med luftigt flødeskum & friske jordbær. Du kan bage disse sprøde mandelkager nogle dage før, de skal serveres, og opbevare dem i en lufttæt kagedåse. Så er det hurtigt at lave denne nemme dessert.
Sprøde mandelkager med jordbær og chokolade til 4 personer |
Total: en time
Ingredienser
20 små kager:
50 g mandler
250 g mel
140 g smør, blødt
100 g flormelis
1 æg
Topping:
75 g mørk chokolade
1 bakke jordbær
2½ dl piskefløde
1½ spsk flormelis
evt vaniljekorn fra
½ vaniljestang
½ dl hakkede pistaciekerner.
Sådan laver du mandelkager med jordbær og chokolade
- Blend mandlerne til fint mel. Ælt mandelmel, hvedemel og blødt smør sammen med flormelis og æg.
- Sæt dejen i køleskabet i 40 min. Drys mel på bordet, og rul dejen ud. Udstik runde kager i cirka 6 cm i diameter eventuelt med buer/bølger på kanten.
- Læg dem på en bageplade med bagepapir, bag ved 200 grader i ca. 5 minutter, og afkøl på en rist.
- Topping: Knæk chokoladen groft, og smelt det i en skål over vandbad. Kom smeltet chokolade på hver kage, og lad det stivne.
- Nip jordbærrene, og skær dem i mindre stykker. Pisk fløden til skum, og rør med lidt flormelis og eventuelt vanilje.
- Kom flødeskum i en sprøjtepose med stjernetyl, og sprøjt toppe på mandelkagerne. Kom jordbær på toppen, og drys med pistaciekerner.
Anret kagerne på et fad, og server dem til kaffe eller te.
PRØV OGSÅ: Jordbærsuppe med hyld, fløde og grillede jordbær
PRØV OGSÅ: Opskrift på sunde jordbær-ispinde
PRØV OGSÅ: Nem frossen yoghurt med jordbær og kamille