SPONSORERET indhold
Sliders med gløggmarineret pulled pork og rødbedesalat
Disse sliders fyldt med julens krydderier går perfekt til en alternativ julefrokost. En opskrift af Frantz Maurice Scott.
4 personer
Ingredienser
Pulled pork:
1 spsk sukker
1 spsk paprika
½ tsk fint salt
¼ tsk cayennepeber
¼ tsk sort peber
500 g nakkefilet
Sauce:
1 dl julegløgg
1 spsk tomatkoncentrat
1 fed hvidløg
1 spsk soja
½ tsk chiliflager
1 spsk sukker
Desuden:
8 sliderboller (miniburgerboller)
2 dl salatmayonnaise
150 g rødbeder i tern
8 blade grøn salat
½ rødløg, skåret i ringe
friske krydderurter
Sådan gør du
- Bland krydderierne, og gnid blandingen på kødet. Kom det i en frysepose, og læg det i køleskabet ca. 10 timer.
- Smør en ildfast form godt, og læg kødet heri. Stik et stegetermometer i kødet. Sæt stegen i ovnen, og lad den stege de næste 10 timer ved 100 grader. Tag stegen ud af ovnen, når temperaturen er omkring 95 grader.
- Rør alle ingredienser til saucen sammen i en skål. Træk kødet i strimler, og kom det ned i skålen. Vend kødet rundt i saucen.
- Bland rødbedeternene med mayonnaisen. Lun sliderboller i ovnen, og smør dem med rødbedesalaten.
- Fyld dem derefter med grøn salat, pulled pork, løgringe og friske krydderurter.
Tip
Vil du spare tid, kan du købe en færdig pulled pork og blande den op med den hjemmelavede sauce.