Ingredienser
Julefrikadeller
Fryse-egnet
500 g hakket svine- og kalvekød
1 lille løg, finthakket
4 spsk mel
2 spsk havregryn
2 spsk rasp
2 æg
ca. 1 dl mælk
salt og peber
1⁄2-1 tsk allehånde
1⁄2 tsk ingefær
1⁄2 tsk nellike
1 tsk reven muskatnød
fedtstof til stegning
Sådan laver du julefrikadeller
- Bland det hakkede kød med løg, mel, havregryn og rasp.
- Rør æggene i ét ad gangen og supplér med mælk.
- Krydr med salt, peber og de øvrige krydderier.
- Lad farsen hvile 1 time i køleskab.
- Form farsen til ikke for store frikadeller og steg dem i fedtstof på panden.
- Servér frikadellerne med syltede agurker og/eller asier eller lidt af julens rødkål.
Tip
Frikadeller kan laves i god tid før julen og fryses ned.