Rugbrød med lakrids
Dette fantastiske rugbrød er bagt med lakridspulver og -stout, så det får en mørk og tæt smag.
Ingredienser
500 g groft rugmel
25 g gær
1 Liquorice Stout eller anden lakridsøl
1-2 spsk lakridspulver, f.eks. Sweet Liquorice Powder fra Johan Bülow
250 g femkornsblanding eller skårne rugkerner (eller halvt af hver)
2,5 tsk salt
lidt vand til at opløse gæren
Sådan laver du rugbrød med lakrids
Opløs gæren i lidt varmt vand og rør alle ingredienserne sammen. (Dejen vil være meget våd, da kernerne suger fugt). Del dejen og kom den i to forme.
Lad brødene hæve i 4 timer dækket af et fugtigt viskestykke, ved stuetemperatur. Brødene sættes i en kold ovn og bag dem ved varmluft, 175 grader i 60 min.
Sluk ovnen og tag brødene tages ud efter ca. 60 min. På den måde udnytter du eftervarmen.
Se også opskrift på Kold agurkesuppe med lakrids.