SPONSORERET indhold
Nemme julegodter: Pebermyntepastiller
Fint og lækkert julekonfekt behøves ikke være svært at lave. Prøv opskriften på disse forfriskende pebermyntepastiller, der smager skønt og er tilmed nemme at lave.
80 stk.
Ingredienser
1 bundt mynte
1 bæger pasteuriseret æggehvide
2 tsk. pebermynteolie
400-500 g flormelis
100 g mørk chokolade
Sådan gør du:
- Skyl mynteblade, og hak dem helt fint.
- Rør æggehvide sammen med pebermynteolie og hakket mynte.
- Kom flormelis i lidt efter lidt, mens der røres til en klistret masse.
- Beklæd en bageplade med bagepapir.
- Tril massen til små kugler på størrelse med en glaskugle, og giv dem et tryk, så det bliver en flad ”knap”. Stil pladen et tørt sted, og lad pastillerne tørre i 5-6 timer.
- Smelt chokolade over vandbad. Brug bagsiden af en ske, og vift frem og tilbage med smeltet chokolade, så pastillerne får chokoladestriber.
- Stil pastillerne køligt, til chokoladen er stivnet. Opbevar pastillerne i en lufttæt beholder.