Michelle Kristensen opskrift: Kanelsnegle
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen opskrift: Kanelsnegle

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv de skønne kanelsnegle, som både kan nydes varme eller gem dem til senere på dagen. De kan fryses, men smid dem 3-5 minutter i ovnen, inden du serverer dem, hvis de har været frosset, eller er over 10 timer gamle.

Af: Michelle Kristensen Foto: Les Kaner
02. maj. 2019 | Opskrift | Fit living
22 stk.

Ingredienser

Dej

55 g smør
100 g dadler, uden sten
1 ½ dl mandeldrik eller komælk
100 g mandelmel
200 g havregryn
4 æg
½ dl havremel eller anden fuldkornsmel
1 spsk fiberHUSK
½ tsk salt
Lidt havremel til udrulning

Fyld

200 g smør (tag det ud af køleskabet 20 minutter før brug)
260 g dadler, uden sten
30 g kanel (yes, jeg mener det)
1 dl vand

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en gryde og kom dadler og mandeldrik i gryden.
  2. Kør havregryn til fin mel i foodprocessoren.
  3. Kom smørblandingen, æg, fiberHUSK, mandelmel, havremel og salt ned i foodprocessoren til havremelen og kør det hele sammen til en ensartet dej.
  4. Kom dejen i en skål og lad den stå i køleskabet i 10-15 minutter.
  5. Imens laver du fyldet: Kom smør, dadler, kanel og vand i foodprocessoren, og kør det til en ensartet masse.
  6. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Tag 2 stykker bagepapir. Læg det ene på bordpladen og drys det med lidt mel.
  7. Læg dejen på, drys den med lidt mel og kom det andet stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen ud i ca. ½ cm’s tykkelse, og fjern papiret.
  8. Smør fyldet på den udrullede dej, og rul nu dejen sammen til en pølse.
  9. Skær pølsen i 22 stykker, ca. 1 cm tykke.
  10. Fordel sneglene på 2 bageplader med bagepapir, og giv dem et lille tryk, så de bliver mere flade.
  11. Bag dem i 15-20 minutter, til de er gennembagte og har fået farve. Spis en snegl, lige når den kommer ud af ovnen, eller gem dem til senere på dagen.

Anbefalet til dig