Koldskålsdrøm med lakridsflødeskum og nøddesknas
En sød afslutning uden sukker, men med masser af protein fra skyr, der løfter din forbrænding.
Ingredienser
300 g skyr eller fromage frais
2 dl kærnemælk
1 bæger, (40 g) pasteuriseret æggeblomme
saft fra ½ citron
skallen fra 1 citron
1 tsk revet citronskal
1 tsk flydende sødemiddel
½-1 tsk vaniljepulver
150 g jordbær eller hindbær fra frost eller friske (køb lidt ekstra til at pynte med)
Lakridsflødeskum
1 dl fløde (38%)
1 knsp kardemomme
½ tsk lakridspulver
Nøddeknas:
15 g cashewnødder
15 g mandler
20 g hørfrø
3 spsk Supersød eller sukrin
Sådan laver du koldskål
- Kom fromage frais, kærnemælk, æggeblomme, citronsaft og -skal, flydende sødemiddel, vanilje og friske bær i et litermål. Blend det med en stavblender.
- Pisk fløde, kardemomme og lakridspulver til flødeskum.
- Rist nødder og hørfrø på en tør pande i ca. 3-4 min. Ryst undervejs.
- Tilsæt Supersød og rør rundt til det er smeltet. Lad det køle af på et stykke bagepapir.
- Server desserten i et glas, en skål eller en dyb tallerken. Fordel først koldskålen læg derefter en klat flødeskål ovenpå.
- Top med nøddeknas og evt. et par skiver friske jordbær.
Se også opskrift på Fyldte kalvemedaljoner, salat med feta og brombær.
Tip
En almindelig dessert kan hurtigt koste 300-500 kcal.
Denne dessert er derfor en god erstatning da den smager sødt og frisk uden at blodsukkeret bliver tårnhøjt efter du har spist den.