Peking kylling i rispandekager med agurk-myntesalat
Hvem elsker ikke kyllingelår - især når de har marineret natten over.
Ingredienser
Marinering af lår:
2 store kyllingelår (over- og underlår)
1 dl hoisinsauce (fås i de fleste supermarkeder)
16 rispandekager (fås i velassorterede supermarkeder og kinesiske/thailandske specialbutikker – alternativt kan du bruge rå hvidkålsblade)
1/2 glas hoisinsauce
Salat:
100 g sprød grøn salat
2 agurker
1 lille bundt mynte
2 forårsløg i tynde ringe
100 g rosiner
3 spsk olivenolie
Sådan laver du kyllingebryst
Marinering af kylling:
Smør kyllingelårene ind i hoisinsauce og kom dem i en plasticpose. Læg plasticposen i køleskabet til næste dag.
Kom de marinerede lår i en lille bradepande og steg dem i ovnen i 45 min ved 225 grader.
Snit salat, agurker og mynte groft. Bland sammen med rosiner og forårsløg og vend med olivenolie.
Opblød rispandekagerne i koldt vand nogle minutter. Smør pandekagerne med hoisonsauce og top dem med kyllingekød plukket fra benene. Rul sammen og spis sammen med salaten.
Se også opskrift på Kyllingebryst med kål og karryolie.
Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.
Nøgleord til denne opskrift: kylling, pekingkylling, rispandekager, salat, mynte, opskrift.