SPONSORERET indhold
Brød med brombær og rug
Prøv opskriften på dette skønne brød med brombær og rug, som både er smukt på en buffet og smager fantastisk.
1 stk.
Ingredienser
Dej:
25 g gær
4 dl lunkent vand
1 spsk. olie
f.eks. nøddeolie eller solsikkeolie
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
2 dl rugflager eller havregryn
500 g hvedemel, gerne italiensk
Fyld:
100 g brombær
3 spsk. sukker
Sådan gør du:
- Dej: Udrør gæren i vandet. Tilsæt olie, salt, sukker, rugflager og halvdelen af hvedemelet. Lad det stå 10 min. tildækket.
- Tilsæt resten af hvedemelet, og rør dejen godt sammen. Den skal være fugtig, og kan ikke æltes.
- Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted ca. 1 time.
- Form dejen til et ovalt brød på bagepapir. Lad brødet efterhæve ca. 30 min.
- Fyld: Vend skyllede og afdryppede brombær i sukker, og pres dem ned i dejen flere steder.
- Bag brødet ca. 40-45 min. ved 200 gr. på anden nederste ovnribbe.
Blommesyltetøj
2-3 glas
½ kg blommer, gerne Reine Clauder
1 dl vand
½ kg sukker
- Skyl blommerne, skær dem i halve og fjern stenene. Kog blommerne i vandet, og lad det småkoge til det er blevet en blød masse. Tilsæt sukkeret.
- Kog syltetøjet til den falder langsom fra ske.
- Kom syltetøjet i rene og skoldede glas. Luk til. Opbevares i køleskab.