Bagte tomater med æg
Disse æg er super nemme at lave. Sæt gerne panden på bordet, det ser skønt og rustikt ud! Server groft brød til, og brug retten som en del af et måltid.
Ingredienser
2 fed hvidløg
1 løg
olivenolie
3-400 g små, smagfulde tomater
2 dl tomatjuice
2 tsk salt, gerne urtesalt
peber
¼ - ½ tsk cayennepeber
3-4 æg
masser af frisk oregano
salt og peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Snit hvidløget i tynde skiver, og skær løget i både. Sauter begge dele i olivenolie på en stor pande (en der kan gå i ovnen).
Kom hele små tomater ved sammen med tomatjuice, og lad det koge op i 2-3 minutter. Krydr med salt, peber og cayennepeber, og tag panden af varmen. Slå 3-4 æg ud oven i tomaterne, og sæt panden i ovnen i 4-7 minutter, eller til æggehviderne har sat sig. Server straks med et godt drys oregano på toppen.
PRØV OGSÅ: Gulerodspandekager
PRØV OGSÅ: Yoghurt med blåbærkompot og kardemomme- mysli
PRØV OGSÅ: Amerikanske boghvedepandekager med banan
Tip
Lav gerne en lille fordybning i tomaterne, så der er plads til æggene, og så de ikke bare flyder helt sammen.