Akvavit & Lillet: Dild Martini
Martinier er fantastiske. De er bartender zen – minimale ingredienser, fine elegante smage. Let at lære, svært at mestre. Men det kan ikke gå helt galt med denne opskrift.
Ingredienser
3 dele Copenhagen Distillery Dill Anise Akvavit
1 del Lillet Blanc og 2 dele vand.
Bland godt i en kande eller noget andet passende og stil i køleskab på nederste hylde et par timer. Skænk i fine glas og pynt med en lille dildblomst eller et stykke citronskal.
Sådan gør du
Vi er tilbage på dildakvavitten, og skruer lidt op for hedvinen for at gøre det blødere. Desuden går vi væk fra tør vermouth og bruger noget helt andet. Den her opskrift kan tilpasses til det antal gæster der kommer til velkomstdrink. Regn med 4-6 cl spiritus pr person afhængig af ønsket effekt.
På billedet pynter jeg af med en dråbe af noget underligt cirkus. Det er en meget kraftigt reduceret vildgæret øl fra Herslev – den hedder hø-øl. Det fungerer som en bitter, en slags fond der samler smagen, men det er altså ikke strengt nødvendigt, mindre kan gøre det. Hvis du har mod på det, så find sådan noget øl, og reducer ved svag varme til der er en tiendedel tilbage. Der er ikke noget sukker i den slags øl, så det får konsistens som bouillon. Så lægger du bare en dråbe af det i hver cocktail. Men det smager altså også fint uden.
Sune Risum-Urth
Sune er udviklingschef på Copenhagen Distillery, tidligere bartender på blandt andet Ruby og forfatter til et par bøger om cocktails. Hans sidste bog ”Akvavit – Rediscovering a Nordic Spirit” har vundet flere internationale priser. Privat er han gift med Julie og far til to drenge på 2 og 5.
Akvavit & Lillet: Dild Martini
Nej, det er det ikke. Snaps er sådan en papirkurvskategori vi smider ting i vi ikke har et andet ord for. Det er basalt set spiritus med smag. Akvavit er derimod defineret ved lov, og skal være tilsmagt med dildfrø eller kommen. Desuden skal det være destilleret. Du kan altså ikke bare hælde kommen i en flaske vodka og så kalde det akvavit, det bliver til en kommensnaps. Interessant nok er der ikke noget krav om at gin skal være destilleret. Du kan altså godt hælde enebær i en flaske vodka og kalde det gin. Så altså: spiritus med smag af hvad som helst – det er snaps. Spiritus med smag af enebær – det er gin. Spiritus med smag af destilleret dildfrø eller kommen – det er akvavit.