Fint skal det være
I 80’erne var det stort, rigtig stort. Rejecocktail var den moderne forret, som blev serveret som et led i en lækker treretters menu, når der var fest eller gæster på besøg i hjemmet.
En klassisk rejecocktail serveres i et cocktailglas (heraf navnet) med sprød iceberg salat, kogte, pillede rejer og thousand island dressing på toppen. Den kan med fordel peppes lidt op med asparges og/eller overskårne cherrytomater.