Kære brevkasse: Må jeg kontakte min syge barndomsveninde efter mange års stilhed?

Hjemmets brevkasse 

Jeg er en kvinde på 56 år, der i de sidste 14 år har boet i Jylland, selvom jeg oprindeligt kommer fra Vestsjælland.

Dengang, min mand og jeg flyttede hertil, var det for at komme tæt på vores søn og barnebarn, og vi er blevet så glade for at bo her. Vi har fået dejlige, nye venner, og det er jo et stort plaster på såret, når man pludselig kommer så langt væk fra de gamle, hvoraf nogle jo går helt tilbage til ungdommen.

Vi vidste godt, at mange ville falde fra, og at vi nok heller ikke selv ville være verdensmestre i at vedligeholde kontakten med de gamle venner, da vi flyttede herover, og jeg indrømmer da også, at jeg nok selv har haft mere fokus på mine nye omgangskreds de seneste år.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvordan kunne jeg elske en mand, der var så overfladisk?

En af de gamle veninder, som jeg mistede kontakten med, er en fra skoletiden. Ligesom jeg flyttede hun også på et tidspunkt fra byen, og vi slap kontakten, men jeg har flere gange tænkt på hende og haft lyst til at kontakte hende, fordi vi havde det så godt sammen.

Alligevel er det aldrig blevet til noget, og sådan har det jo også været fra hendes side, men nu har jeg lige hørt fra en af vores fælles bekendte fra dengang, at hun er alvorligt syg af en uhelbredelig kræft.

Siden da har jeg tænkt så meget på hende og fået lyst til at se hende. Det eneste, der holder mig tilbage lige nu, er, at jeg ikke ønsker, at hun skal tænke, at jeg først kommer rendende, når det er for sent, og at jeg ikke gad holde fast ved hende, da hun havde det godt.

Jeg vil ikke opføre mig upassende, men til gengæld vil jeg gerne have, at hun skal vide, at jeg godt vil være der for hende. Lige nu synes jeg at alle følelserne vælter op i mig. Derfor vil jeg så gerne høre, hvad du tænker?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal min stedmor ødelægge min store dag?

Vibeke Dorph svarer

Jeg tænker, at du ikke når særlig langt, hvis du bruger for lang tid på at tænke over, hvad din gamle veninde måtte tænke, hvis du kontakter hende. For det aner du ikke noget om. Det, du ved, er, at du selv har savnet og tænkt på hende igennem årene, og det er den følelse, du skal bruge som rettesnor her.

Nu er det mange år siden, I to sidst har haft kontakt, og din veninde er tilmed alvorligt syg. Var jeg i dit sted, så ville jeg derfor fare lempeligt frem. I stedet for at kontakte hende direkte, så vil jeg foreslå, at du sætter dig ned og skriver til hende.

Skriv her det samme, som du har skrevet til mig. Nemlig, at du igennem årene har tænkt på hende og savnet hende, men pga. livets gang aldrig har nået at kontakte hende.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde taler grimt om indvandrere. Skal jeg sige min mening eller bare holde mund?

Skriv også, at du har hørt om hendes sygdom; det synes jeg, at du skal nævne, for sådan er det jo, og det er altid bedst at spille med helt åbne kort i den slags svære situationer. Slut så med at vedlæg dit telefonnummer og adresse og skriv så, at du håber, at hun har lyst til at ses. Hvis ikke, så har du også forståelse for det.

Om hun vælger at kontakte dig, må så være op til hende. Det vigtige er, at du får rakt hånden ud og vist, at du er der. Det vil du have det godt med fremover, om hun griber den eller ej.