Kære brevkasse: Skal min stedmor ødelægge min store dag?

Hjemmets brevkasse 

Mine forældre har været skilt i 13 år og har ikke meget med hinanden at gøre længere. De har begge fundet nye kærester, men de snakker udmærket sammen.

Til august bliver jeg færdig med min uddannelse. Efter eksamen ligger det i luften, at familien skal fejre mig, og at vi så skal ud at spise. Jeg har brugt fem år på mit studie, så det er en dag, jeg har set meget frem til. Min dag, så at sige.
Fordi begge mine forældre har fået nye kærester med børn og familie, og jeg ikke er den mest frembrusende person, så ender jeg tit med at blive tromlet og tilsidesætte mig selv for at „glæde flokken" – især på min fars side.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvordan kunne jeg elske en mand, der var så overfladisk?

Sagen er nemlig den, at hans kæreste, som vist er psykisk syg (jeg ved stadig ikke, hvad hun fejler efter godt 10 år), altid er i dårligt humør, misforstår, hvad man siger, ingen situationsfornemmelse har og i det hele taget altid formår at ødelægge stemningen.

Jeg forsøger at være sød og høflig over for hende for min fars skyld, selvom hun også mildt sagt har ødelagt mit og min søsters forhold til ham. Min mor, der ikke har den største selvtillid, bliver også utilpas i min fars kærestes selskab, fordi hun heller aldrig opfører sig ordentligt over for hende.

Et ekstra aspekt er, at jeg holder meget af min mors kæreste, men jeg ved, at min far vil blive fornærmet, hvis jeg tager min stedfar med, men ikke hans kæreste, selvom min far godt ved, hvordan hun opfører sig. Derfor er jeg næsten nødt til at „frabede" mig, at min søde stedfar kommer med.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvad stiller jeg op med min kedelige mand?

Det ville dog også være rart, hvis det bare var min mor, far og søster, der kom, så vi kunne være alene sammen for første gang i mange år. Her risikerer jeg dog, at min far ikke vil deltage. Han blev væk fra min søsters 13-års fødselsdag, fordi hans kæreste ikke var inviteret med. Det er dog en del år siden.
Hvad vil du råde mig til at gøre? Jeg har ikke lyst til, at min stedmor ødelægger min store dag.

Vibeke Dorph svarer

Når jeg læser din mail, som jeg har måttet forkorte, får jeg helt ondt i hjertet. For det lyder, som om du i alt for mange år har skulle være den voksne i dit forhold til dine skilte forældre, især da i forholdet til din i mine øjne umodne far og hans kone.

Jeg synes derfor, at din store dag også vil være en glimrende anledning til, at du langt om længe sætter dig selv øverst på dagsordenen i din familie og lægger din alt for veludviklede hensynsfuldhed og empati lidt væk.

At din far har valgt at leve med en sygeligt selvoptaget eller psykisk syg kvinde, må være hans valg. Det er ikke dit, og ansvaret for hendes ve og vel er derfor heller ikke noget, du skal belemres med.

Derfor er mit råd til dig, at du gør lige præcis, som det passer dig. Har du lyst til kun at invitere din biologiske familie med til din fejring, så gør det. Skulle din far beklage sig, så gør ham klart opmærksom på, at du altså er hans datter, og at denne her store dag handler om dig, og ikke om hans kone. Det må han for en gang skyld respektere, også gerne fremover.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde taler grimt om indvandrere. Skal jeg sige min mening eller bare holde mund?

Vil du have din stedfar med, så gør du også bare det, du skal så bare være opmærksom på, at chancen for, at din far ikke dukker op, er stor, fordi det vil sætte ham under pres hos hans kone, der desværre ikke lader til at have fattet, at hun indtager rollen som en voksen stedmor i jeres sammenbragte familie og ikke som et barn, der kan køre rundt med folk efter forgodtbefindende.

Psykisk skrøbelig eller ej, så er det da kun på tide, at hun og især din far indser det, og også derfor er det så vigtigt, at du træder i karakter og gør præcis, som det passer dig. For det er som sagt din dag, også når det handler om at lære at sætte dig selv i centrum i gode og rige liv, der helt sikkert ligger og venter derude på dygtige dig.