Få mest ud af arven
SPONSORERET indhold

Ekspert: Sådan får du mest ud af arven

En af de største økonomiske omvæltninger i vores liv er, når vi arver. Penge, investeringer, ejendomme og indbo skifter med ét hænder og uanset, om det drejer som om lidt indbo eller millioner af kroner, vil der være store følelser forbundet med arven.

Af: Pia Kyhl Frank
24. sep. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Som investeringsrådgiver er jeg ofte inde over arvesager og generationsskifter. Nogle gange handler det om kontant arv, andre gange gælder det investeringer. Uanset hvilken type arv, der er tale om, handler det for mig altid om at få mest muligt ud af den.

Hvis der er tale om en kontant arv, er det typisk min opgave, at hjælpe arvingerne med, at få det store overblik. Det gælder lån, pensioner, livsforsikringer, børneopsparinger og skattemæssige forhold etc. Alle disse ting er væsentlige at have med i sine overvejelser for at sikre at de 'nye' penge bliver placeret, der hvor det samlet set er optimalt - både på kort og langt sigt. Hertil kommer så, hvor og i hvad skal der investeres i, risikoprofil og endelig - hvor stort et afkast kan der indkasseres hvert år.

Mit råd er, at du gennemgår følgende, når du får en kontant arv:

  • Hvad er der reelt tilbage, når pengene evt. er delt mellem flere arvinger?
  • Skal dyre lån indfries, eller skal billige lån beholdes?
  • Hvad kan lægges til side, og hvor meget skal bruges her og nu?
  • Hvad kan en investering af arven realistisk set indbringe årligt?

Anderledes bliver det, hvis arven består af allerede investerede penge. Det kan nemlig blive dyrt, hvis man uden anden overvejelse, opgør afdødes investeringer. Grundreglen er, at hvis investeringerne er foretaget med et langsigtet perspektiv, vil det typisk bedst kunne svare sig at lægge en langsigtet plan for afvikling.

Arvingenes første - og meget naturlige - spørgsmål er: Hvor meget er der til mig i kroner og ører. Derefter kan de komme videre og disponere over deres penge, som de ønsker. Men der er tre gode grunde til at ikke at gå efter kontanterne i første omgang.

Først og fremmest kan det være en idé for arvingerne, at se på om de nuværende investeringerne måske giver et så fornuftigt afkast, at det er mere rentabelt at modtage de løbende afkast fremfor at få udbetalt pengene på en gang. 

Et andet eksempel er arv, som er investeret i mindre aktieselskaber, hvor aktierne kun sjældent skifter hænder. Prisen på disse aktier er i høj grad afhængige af, at man venter på den rette køber. Det kan måske tage et halvt år eller længere at få den rigtige pris, men hvis arvingene ønsker deres penge udbetalt her og nu, vil det ikke være muligt at vente på den rette køber, og man bliver derfor nødt til at acceptere en alt for lav pris. Det samme gælder med et arvet hus – hvis det skal sælges nu og her, vil prisen sandsynligvis være lavere, end hvis man kan vente.

En tredje grund til at bevare en investeret arv er af mere skatteteknisk karakter. Hvis den afdøde har haft sine investeringer i en selskabsform, så skal arvingerne nøje undersøge om udbetalingen fra selskabet kan udløse unødig beskatning. Det kan som regel undgås med den rette rådgivning, og man risikerer ikke, at det, der på papiret er en stor arv, bliver reduceret til en brøkdel, inden de enkelte arvinger får den ind på deres konti.

Mit bedste råd er altid, at der bliver kommunikeret i familien. Man bør tale med sine arvinger om tankerne, der ligger bag investeringerne. Fortæl dem, hvordan og hvorfor pengene er investeret, som de er, og forbered dem på, hvordan de håndterer arven og får mest muligt ud af den.


Læs også: Højsæson for skilsmisser: Få styr på økonomien