Min kæreste blev psykisk syg, sidst jeg gik fra ham

Spørgsmål om kærlighedsløst parforhold

For tre år siden valgte jeg at gå fra min kæreste. Vi er begge to midt i livet, har voksne børn fra tidligere forhold og har været sammen i mange år. Vi var gledet fra hinanden. Vi havde ingen fælles interesser og var kun i samme rum, når vi spiste eller så tv. Vores sexliv var dødt. Eneste fysiske kontakt var et tantekys, før vi lagde os til at sove. Jeg savnede liv i vores forhold, men hver gang, jeg foreslog, at vi gik ud og spiste, i biografen eller besøgte nogen, fik jeg et vrissent nej.

Han gad ingenting og ville ikke lave om på noget. Til sidst fik jeg nok og meddelte, at jeg ville flytte. Det tog han pænt, og vi boede sammen, indtil jeg kunne rykke ind i min nye lejlighed. Her fik jeg det godt, og en aften, hvor jeg og en veninde var i byen, mødte jeg en anden mand, som brugte lang tid på at gøre kur til mig, og det lykkedes. Desværre sladrede min venindes mand til min eks. Det resulterede i, at min ekskæreste gik amok.

LÆS OGSÅ: Min kærestes eks styrer familien

Han begyndte at stalke mig, blev fysisk og psykisk syg og endte med at blive indlagt på psykiatrisk hospital. Jeg blev virkelig bekymret for ham og endte med at gøre det forbi med min nye kæreste, der ikke forstod mit valg.

Der er nu gået halvandet år. Jeg bor igen med min kæreste, der har det godt igen, men som stadigvæk bebrejder mig, at han fik det så dårligt. Jeg ser ikke hans forældre, for han også har sagt til dem, at vores brud skyldtes, at jeg fandt en anden. Det er jo ikke korrekt, men han vil ikke fortælle dem sandheden. Alt er igen, som før jeg gik, og forleden meddelte han mig så, at han ikke gider sex mere. Jeg vil så gerne føle mig elsket af den mand, jeg bor sammen med, selvom vi er ved at være ældre, så føler jeg, at det er alt for tidligt, at forholdet er så dødt. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at skynde sig væk

Hvad du gør? Du pakker dine tasker og skynder dig væk, og denne gang lader du være med at se dig tilbage. For din kærestes psykiske sammenbrud har intet med kærligheden til dig at gøre, det handler nok mest om ham selv og hans angst for at stå tilbage med ansvaret for sit eget liv. Elskede din kæreste dig rigtigt, så havde han for længst lagt en hel anden opførsel for dagen.

Han havde lyttet til dig og forsøgt at ændre på sin søvngængeragtige tilværelse, dengang I var sammen sidst, og han havde heller ikke bare trukket på skuldrene, da du sagde, at du gik, men kæmpet for at vinde dig tilbage. Det har han ikke gjort, og nu er du igen tilbage i et forhold, der mest af alt lyder som dødens forgård. Denne gang er du så ovenikøbet belemret med en masse ufortjent skyld, som han hele tiden sørger for at holde i live.

LÆS OGSÅ: Vores sexliv er fuldstændig dødt

Det er helt urimeligt, men din kæreste lyder da også til at være en mand, der ikke er bleg for at trække offerkortet. Han er sikkert derfor også dygtig til at vække din medlidenhed, alt imens han intet selv gør for at ændre på tingene og heller ikke har tænkt sig at gøre det. Et sådant menneske bliver man kun ulykkelig af at leve sammen med, især da når man er så fuld af liv og uforløst glæde, som du er. Du har derfor ingen tid at spilde, så bare se at komme afsted.