"Hvis jeg har spist sundt i nogle dage, bliver der også plads til en is"
SPONSORERET indhold

Simi Jan: "Mit hjem er mit helle"

Simi Jans omrejsende tilværelse som korrespondent gør det svært at leve sundt hele tiden. Se her, hvordan hun alligevel finder balancen – kuren dur også for dig, der ikke rejser hele tiden.

Af: Jo Brand
14. aug. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Det sunde valg
Når du er ude at rejse, kan det være svært at undgå f.eks. hvidt brød. Og ofte er der ikke andre muligheder end at spise det, der er. Derfor handler det om at vælge det sunde, når der er mulighed for det. Jeg har nærmest sådan et regnskab oppe hovedet, hvor der helst skal være balance. Så hvis jeg f.eks. har spist hvidt brød til morgenmad, ser jeg, om ikke jeg kan få kylling og grøntsager til aftensmad. Og det fungerer også omvendt: Hvis jeg har spist sundt i nogle dage, bliver der også plads til en is. Desuden undgår jeg helt sodavand og drikker i stedet masser af vand.

Få ny energi med et spa-ophold
Når jeg mellemlander steder som Istanbul eller Dubai, går jeg ofte i spa. Tit er jeg der i en halv dag, hvor jeg får massage, ansigtsbehandling, manicure og den slags. Det er en god måde at få genopladet batterierne på. Man kan hurtigt bruge ret mange penge på det, men efter sådan en tur, er man klar igen.

LÆS OGSÅ: Simi Jan - Jeg så ikke min far i 15 år

Træk dig tilbage
Det er vigtigt, at der midt i al travlheden er rum og plads til, at du kan trække dig tilbage, sænke skuldrene og slappe af. Derhjemme har jeg gjort meget ud af, at mit hjem er mit helle – det er her jeg skal slappe af, og hvor der skal være trygt og rart at være. Sådan er det nu, hvor jeg bor i København, og sådan var det også, da jeg i mange år boede i Pakistan og Afghanistan. Tidligere glemte jeg at prioritere at slappe af, men så kunne jeg mærke, at min krop reagerede med bl.a. hjertebanken. I dag passer jeg derfor bevidst på mig selv og husker at switche off, når jeg trænger til det.

Læs mere i denne uges ALT for damerne (nr. 33, 2013)