Julie Kernan
SPONSORERET indhold

Kan en livskrise kickstarte et sundt og lykkeligt liv?

Ja, det kan den, hvis du spørger Julie Kernan, der fik vendt sit liv på hovedet, da hendes mand ville skilles. Ved hjælp af træning og sund kost, fik hun bugt med modløsheden, og i dag ser hun skilsmissen som både forfærdelig og det bedste, der er sket. Uden den ville hun ikke være lykkelig.

Af: Charlotte Wendt Jensen
27. sep. 2018 | Sundhed | Fit living

“Det har betydet, at jeg har fundet hjem. Nu er jeg den, jeg har lyst til at være. Jeg har et godt liv, og jeg er lykkelig. Det er mere, end mange mennesker får lov til at opleve et helt liv.”

Julie Kernans stemme vibrerer en smule samtidig med, at hun smågriner sådan et grin, som oftest bliver fulgt af noget, der på én gang virker fjollet at sige, men som samtidig ikke kan formuleres på andre måder. For det er sådan, det er.
“Jeg bliver helt rørt, men det har virkelig betydet alt. Jeg kan sagtens have dårlige dage og være ked af det, men jeg har en grundlykke, som jeg ikke har haft før.”

Dét er lig med Julies aktive valg om at vende en livskrise på hovedet og hjælpe sig selv oven på igen ved lige så stille at opbygge en indre styrke ved hjælp af sunde vaner. Styrken forsvandt tilbage i april 2016, hvor Julie og hendes mand bestemte sig for at blive skilt. I kølvandet på et stresset arbejdsliv udviklede eksmanden et alkoholproblem, der tog så meget overhånd, at der ikke var anden udvej end at gå fra hinanden. Syv år som kærester og to år som ægtefolk var slut, og Julie stod alene tilbage med sine to drenge, der dengang var henholdsvis otte måneder og tre år.

“Det var en dyb krise, for vi blev jo ikke gift for sjov, men det var mit ansvar, at mine børn ikke skulle vokse op med en alkoholisk far, så jeg bad ham vælge, og det blev ikke mig. Det var et kæmpe chok. Vi var så forelskede, da vi blev gift, så jeg havde slet ikke set det komme, hverken halvt eller helt. Jeg græd, og jeg græd, og jeg græd. Jeg har virkelig grædt meget, og samtidig havde jeg to børn, så der var ikke rigtig tid til, at jeg kunne fokusere på mig selv. Det handlede om, hvordan det skulle fungere for dem”, fortæller Julie.

Læs også: Parforhold: Sådan tager I de svære samtaler

 I starten var Julie og hendes eksmand sammen om at være der for børnene, men efter tre måneder valgte han at flytte tilbage til sit hjemland Irland til en ny kæreste.

“Det kom som et nyt chok. I starten var det mentalt hårdt for mig, fordi jeg skulle forholde mig til, at vi skulle skilles, men da han så flyttede, var skilsmissen pludselig ligegyldig. Det var ikke plads til andet, end at nu skulle det bare fungere. Jeg stod helt alene med to børn, jeg skulle køre ind i børnehave og vuggestue og som på skift blev syge. Det er noget af det værste, jeg har prøvet. Jeg havde ondt i hver en millimeter af min krop. Jeg var ked af det, træt og udmattet, og det eneste, jeg tænkte var, at ‘det her, det kan jeg ikke, jeg kommer ikke igennem det’. Jeg var helt brudt ned. Det var der, jeg mærkede, at hvis ikke jeg begyndte at passe på mig selv, så ville hele læsset vælte.”

Bevægelse gav power

Med en professionsbachelor i kost og ernæring og en fortid som personlig træner og souschef i Fitnessdk tog Julie fat i det, som lå på rygraden. Hendes viden om, at motion og sund kost ville være vejen frem i stedet for alenetimerne i sofaen, hvor hun sad og fik flere og flere deprimerende tanker. Hun slukkede fjernsynet og begyndte i stedet at gå. Først 10 minutter, så et kvarter og siden en halv time.

“Når jeg kom i bevægelse, fik jeg min power, og jeg kunne mærke, at jeg havde redskaberne fra min uddannelse til at komme videre, jeg havde bare glemt dem, fordi livet gik i en anden retning,” fortæller Julie, der efter at have fået de daglige gåture sat i system, begyndte at se nærmere på sin kost. Farvel til alt med sukker og goddag til protein, sundt fedt og masser af grønt. Mellem 600 gram og et kilo hver dag for at stabilisere blodsukkeret.

“Jeg lavede et skema over alle dagens måltider og hængte det op på væggen, så jeg ikke hver dag skulle forholde mig til, hvad jeg skulle spise. Min kostplan var ikke med et vægttab for øje, men lavet for at få mig ovenpå og give mig styrke. Da jeg stillede skarpt på min kost og begyndte at spise efter de principper, jeg tror på, fik jeg mentalt overskud. Jeg kom ud af offerrollen og fik troen på, at det er mig, der kan gøre forskellen. Vi havde faktisk nogle gode rammer, det var bare mig, der skulle træde ordentlig ind i dem og udnytte dem,” fortæller Julie, som i begyndelsen blev nødt til hver dag at tage et aktivt valg om at hænge i.

 “Jeg skulle hele tiden tage stilling til det, så jeg ikke reagerede på min lyst til at spise sukker for at dulme, men heldigvis mærkede jeg gevinsten forholdsvist hurtigt. Jeg blev mindre træt og følte mig generelt bedre tilpas. Jeg fik en ro i kroppen, fordi den ikke hele tiden cravede alt muligt, og sammen med mine gåture følte jeg både et fysisk og et psykisk overskud, der gav mig en tro på, at jeg nok skulle klare det. Når jeg af en eller anden grund faldt i, faldt jeg med det samme tilbage i de gamle vaner med at sidde i sofaen og have ondt af mig selv, og der havde jeg på ingen måde lyst til at ende igen. Det gjaldt om i en periode ikke at handle på mine følelser og lyster, fordi at jeg vidste, at det på sigt ville gøre mig godt.”

Læs også: Efter skilsmissen: ”Jeg har måttet lære at rumme at være ked af det”

 Lige så langsomt tog Julie flere og flere skridt væk fra sofaen ved at gøre det nemt for sig selv og ved at tage udfordringerne i etaper. Hun handlede alt mad på nettet for at spare tid. Hun fik måltidskasser ind ad døren, så den sunde mad kom til hende. Og hun begyndte at dyrke EMS – en 20 minutters stimulanstræning – fordi det blot krævede, at hun skulle møde op og lade sig føre med. Uge for uge føltes små ting bedre og bedre.

“Bare det at træne en enkelt gang om ugen, gav mig følelsen af at være i gang. Det blev en positiv spiral, som genopbyggede mit selvværd, og jeg kunne mærke effekten allerede efter to til tre uger. Det var ikke fordi, at jeg ikke havde dyk, som når min søn for eksempel reagerede på situationen, og jeg bare fik lyst til at slippe det hele, men det gav mig et fundament til at tro på, at jeg kunne klare det.”

Er stolt af sig selv

Og Julie har klaret det. Et fysisk bevis er briksen med bløde hvide håndklæder, træningsudstyret i det ene hjørne og skufferne med kostplaner i det lyse lokale, som rummer hendes nyåbnede klinik, hvor hun tilbyder personlig træning, kostvejledning og massage-behandlinger. Overskuddet er det psykiske bevis. Og glæden. Som er blevet permanent efter, at Julie har valgt at bruge sin oprindelige uddannelse til at starte op som selvstændig, efter hun i en årrække arbejdede som bogholder.

“Mine børn er tre og fem år nu, så der er langt mere ro på, og jeg kunne mærke et behov for at komme i gang igen. Efter jeg åbnede klinikken, er det bare eksploderet indeni mig. Det giver mig så meget at blive mødt af glade kunder. Mit arbejde er blevet så meningsfyldt, og for mig er det lige meget, om det er onsdag eller lørdag. Jeg elsker alle dage.”

Læs også: 5 veje til mere mig-tid

Julie har valgt at prioritere ikke at have hele dagen fyldt op med kunder, for der skal stadig være plads til fokusset på hendes egen træning og kost. Hun har en personlig træner én gang om ugen, som hun træner vægte, kettlebells og trx med. Med den aftale og de gåture, som hun stadig holder fast i, går hun aldrig ned på indre styrke.

“Træningen er med til at holde den gode motivation, fordi den sikrer, at jeg vil det mere. Det er også nemmere at spise ordentligt, når jeg træner regelmæssigt,” siger Julie, der har gjort det til en prioritet at have en personlig træner og at handle sund mad til fordel for rejser og shopping.

“Mine penge bliver brugt på mad og bevægelse. Mit fokus er ikke at tjene en masse penge til mig selv. Mit fokus er at være stærk for mig og mine to drenge. Jeg kan ikke de ting, som vi kunne, da vi havde to økonomier, men til gengæld bygger jeg det liv op, som jeg gerne vil leve. Det er meget mere værd, end at jeg har 100.000 kroner stående på min konto.”

Da Julie tog fat i sig selv i sofaen dengang for lidt mere end to år siden, følte hun hurtigt en forandring. Men det er først nu, at forandringen er blevet varig. Den er blevet en livsstil, som hun ikke længere tænker over.

“Principperne blev hurtigt en vane, men en vane, jeg skulle tage stilling til. Nu tager jeg ikke stilling til min kost og min træning længere, jeg gør det bare. Jeg kan stadig have tilbagefald, hvor jeg ryger tilbage i følelsen af, at det er hårdt og synd for mig, men jo mere jeg mærker gevinsten af den her livsstil, jo hurtigere kommer jeg op på hesten igen. I dag er jeg så dybt taknemmelig for, at jeg blev skilt. Lige så hårdt som det har været, lige så meget har det givet mig noget, som jeg aldrig havde opnået uden krisen. Jeg har et fundament og en power nu, der gør, at jeg ikke er utryg ved noget som helst,” siger Julie, der i dag har et godt forhold til sin eksmand.

“Jeg har taget et valg om ikke at være bitter. Det gør ingen af os godt, at jeg går og bebrejder ham. For så ville jeg blive en person, jeg ikke kan lide, og oveni ville han få dårlig samvittighed. Vi har det rigtig godt, og jeg tror, at vi er gode venner, fordi det er ham, der oprindeligt var kickstarteren til, at jeg nu har den her power. Jeg har så stor en bund af lykke, som jeg ikke har haft tidligere, og jeg tænker, ‘fuck, hvor er jeg sej’. Jeg tager hatten af for mig selv.”

Læs også: Efter skilsmissen: ”Det gør det nemmere, hvis man ikke har perfekt som målestok”

Og hvor meget har den sunde kost og træning så betydet ifølge Julie? Alt. Uden det ingen livsforandring.
“Hvis jeg ikke havde fået mit sunde fundament i orden, havde jeg slet ikke haft styrke til at bygge nye ting op. Min historie viser, at det kan lade sig gøre at komme tilbage, uanset hvilken situation, du står i. Du er ikke bare et produkt af din historie. Du kan bestemme alt i dit eget liv. Det er sindssygt hårdt, men er du sindssyg, hvor føles det godt.”

Anbefalet til dig