Kan du tænke dig glad og lykkelig?

Traditionelt har psykologien beskæftiget sig med det, der var galt. Det problematiske. Det mørke. Det negative. Men sidst i 90’erne begyndte en ny retning at spire. Nemlig den positive psykologi, hvis mål er at gøre os mere tilfredse. Og det er ikke kun blandt forskerne, at den positive psykologi har vakt opsigt − i de seneste år har mange af os fået øjnene op for, at mindfulness, taknemmelighed og positivitet muligvis kan gøre os til gladere mennesker.
− 95 procent af midlerne inden for psykologien har været brugt på sindslidende. Det vil sige folk, der allerede er syge. I den positive psykologi fokuserer man i stedet på det, der holder folk raske, fortæller Hans Henrik Knoop, der er lektor ved Aarhus Universitet og formand for det europæiske netværk for positiv psykologi.

SE OGSÅ: 10 ting værd at vide om mindfulness

Ifølge ham kan den positive psykologi bruges til at skabe en højere grad af trivsel både i privatlivet, på arbejdspladser og i pædagogiske sammenhænge.
Spørgsmålet er hvorfor − og ikke mindst hvordan?
− Årtiers forskning viser, at mennesket har en indbygget negativitetstendens, som betyder, at vi i højere grad fokuserer på det negative end det positive, siger han.
Årsagen er, at fokus på det negative var med til at holde os i live i urtiden. Men i dag, hvor vi ikke er omgivet af farer på samme måde, er denne biologiske mekanisme ikke længere hensigtsmæssig. Tværtimod. Den hæmmer vores livskvalitet, siger Hans Henrik Knoop.
− Vi dyrker negativiteten. Og det er hverken godt for stemningen i samfundet eller for den enkelte borger. Folk er langt stærkere, hvis de har noget at tro på, end hvis det hele bare er kulsort, siger han.

SE OGSÅ: Boost dit forårshumør fra A-Z

DU BESTEMMER DIT HUMØR
En anden ting, der står i vejen for vores trivsel, er det, psykologerne kalder hedonisk tilvænning: En mekanisme, der gør, at du vænner dig til de gode ting i livet og ender med at tage dem for givet.
− Fin chokolade er et godt eksempel. Tænk på, hvordan det første stykke smager vidunderligt, mens du knap registrerer det sjette. Et dejligt varmt rum er skønt, hvis du har stået og frosset udenfor, men når du har fået varmen, fokuserer du på noget andet, forklarer Hans Henrik Knoop i sin bog „Positiv psykologi”.

Men hvad betyder det for dig, spørger du måske?
Svaret er, siger han, at du er nødt til at gøre en aktiv indsats, hvis du ønsker dig et interessant liv. I rige lande som Danmark skyldes kun 10-20 procent af vores grad af tilfredshed omstændighederne (boligsituation, økonomi, familie osv.), 40-50 procent skyldes generne, mens hele 40 procent menes at være bestemt af viljestyrede handlinger. Det betyder, at vi i meget høj grad kan påvirke vores humør i positiv retning ved at engagere os helhjertet i hverdagens store og små gøremål. Bl.a. ved at fokusere på det positive i hverdagen, forklarer Hans Henrik Knoop.

SE OGSÅ: 5 enkle tips: Boost dit humør

DET NEGATIVE ER VIGTIGT
Det er her, at kritikerne af den positive psykologi melder sig på banen. En af dem er cand.psych. og professor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.
− Som udgangspunkt synes jeg, det er interessant, at den positive psykologi forsøger at finde ud af, hvad der gør livet værd at leve. Mit problem er, at den positive psykologi hos nogle coaches, konsulenter og terapeuter sidestilles med positiv tænkning. Holdningen er: Hvis vi bare tænker positivt, løser vi alle problemer, siger han.

Han peger desuden på, at positiv psykologi bygger på en meget individualistisk ide om lykke. Det enkelte menneske tillægges en meget stor del af ansvaret for sin egen lykke, mens kontekstens betydning tilsidesættes.
− Det er jo ikke underligt, at du er ulykkelig og deprimeret, hvis du lige er blevet skilt, har mistet dit arbejde eller har været udsat for en naturkatastrofe. Og når du så får at vide, at du „bare” skal tænke optimistisk, kan der implicit ligge i det, at du selv er skyld i, at du er havnet i en negativ livssituation, fordi du ikke har tænkt positivt, siger han og peger på, at folk, der har det dårligt, kan få det endnu værre, hvis de negligerer deres negative følelser til fordel for positive tanker.
− Frustrationer er jo legitime. Og hvis du ikke får lov til at udtrykke den slags følelser, risikerer du i sidste ende at vende dem indad og tænke, at det er dig, der er noget galt med.

SE OGSÅ: fit tester: Kan du komme i mental balance på 3 uger?

Hans Henrik Knoop er enig, men understreger, at den positive psykologi ikke dikterer positive tanker over hele linjen. Tværtimod.
− Den såkaldte positive tænkning har ikke noget med positiv psykologi at gøre. Der er tydeligvis personer, som misforstår positiv psykologi og tror, at det bare handler om at se lyst på tilværelsen. Men selvom positiv psykologi handler om det, der gør dig velfungerende, betyder det ikke, at negative følelser ikke er gode. Det er altså stadig godt at have det skidt, når det går dårligt, og jeg har aldrig mødt en psykolog, som hævdede det modsatte, forklarer han.

DET ER GODT AT BROKKE SIG
Svend Brinkmann mener dog, at de negative følelser også spiller en stor rolle for ens trivsel.
− Hvad forkert skulle der være i at brokke sig over, at vejret er dårligt, eller at busbilletterne er steget? Der er forskning, der peger på, at det at brokke sig har en masse fordele. Det er godt at få afløb, og det skulle ikke gøre os mere negative. Som mennesker kan vi jo også godt lide at se film, der får os til at gyse og græde, så noget tyder på, at vores liv skal indeholde hele spektret af følelser. Jeg siger ikke, at man skal brokke sig hele tiden, jeg siger bare, at man også skal kunne det, forklarer han.

Spørger man Hans Henrik Knoop, mener han, at du med fordel kan undgå at dvæle for meget ved det negative, hvis du vil have et godt liv, for der skal meget godt til at opveje lidt negativt. Til eksempel nævner han forskning, der er foretaget blandt par.
− Man ved, at hvis par deler færre gode oplevelser end dårlige, er de med meget stor sandsynlighed på vej til at gå fra hinanden. Ja, forskningen peger på, at der skal hele fem gode oplevelser til for hver dårlig, for at man som par har en god prognose.

SE OGSÅ: Eksperternes bedste tips: Få mere energi

SÅDAN BRUGER DU POSITIV PSYKOLOGI
Vær mere nærværende. Lær at forstå dig selv og at være til stede i nuet – f.eks. ved at praktisere mindfulness, hvor du oplever følelser og tanker, men lader være med at vurdere dem. Det giver dig indblik i, hvordan du er og reagerer på konkrete begivenheder. Find øvelser på fitliving.dk

Fokuser på det gode. Undersøgelser peger på, at du kan øge dine positive følelser ved aktivt at fokusere på gode ting i dit liv. Helt konkret kan du slutte dagen af med at skrive tre gode ting ned, som du har oplevet i løbet af dagen, og på den måde blive bevidst om det, der fungerer i dit liv.

Vis din taknemmelighed, hver gang der er anledning til det. Taknemmelighed, som ikke vises, er som en gave, der ikke gives. Og taknemmelighed gavner ikke kun modtageren, men i høj grad også dig selv.

5 VEJE til LIVSGLÆDE
– forskningsresultater fra den positive psykologi
1. Et godt liv er et aktivt liv. Det vil sige et liv, hvor du agerer og ikke bare passivt afventer, hvad der kommer (og ikke kommer).

2. Vær sammen med dem, du godt kan lide – så ofte som muligt. Vi mennesker fungerer ikke i social isolation. Der skal kærlighed til!

3. Sørg for at udvikle dig i din hverdag. Få nye oplevelser, lær nye ting, sug verden til dig, og bidrag i stort og småt, så godt du kan.

4. Se meningen med det, du gør. Hvis du ikke kan se meningen med det, du foretager dig, fungerer du reelt selvdestruktivt.

5. Bevæg dig. Forskning viser, at hvis du dyrker hård motion tre gange 35 minutter om ugen, gavner det humøret lige så meget som lykkepiller.

Kilde: Hans Henrik Knoop, cand.pæd.psych. og formand for det europæiske netværk for positiv psykologi

SE OGSÅ: Spis dig til skarpere hjerne, fladere mave & bedre humør

SE OGSÅ: Grøn te og ugentlig sex + 8 andre vaner, der giver et langt og godt liv