Om balletfilmen Darling, kropsidealer
SPONSORERET indhold

Danica Curcic: "Jeg havde ikke menstruation i næsten et halvt år efter optagelserne"

I den danske balletfilm Darling har 32-årige Danica Curcic sit livs mest fysisk krævende rolle som primaballerina. I Fit Livings oktober magasin fortæller skuespillerinden om forløbet og ekstreme kropsidealer.

Af: Lise Ulrich
06. dec. 2017 | Sundhed | Fit living

Danica Curcic ankommer til FIT LIVINGs fotoskydning til fods i støvregnen. Hun har været på optagelser til den kommende TV2-serie Kriger til sent om natten forinden, men som hun redeligt sætter sig i makeupstolen og sipper til sin kaffe, er det ikke umiddelbart til at se, at den hyldede skuespillerinde skulle være mærket af de lange arbejdsdage.

“Jeg er nu liiidt træt,” smiler Danica Curcic under den viltre manke, der sammen med glimtet i øjet får hende til at minde om en art voksen Ronja Røverdatter i femme fatale-version. Siden karrieren eksploderede i 2014, har Danica Curcic, meget apropos, været dansk films darling. Hele fire filmpremierer på seks måneder blev det til dengang, og skuespillerinden imponerede både anmeldere og publikummer i så forskellige film som ungdomsdramaet Lev Stærkt, Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen Fasandræberne, Bille Augusts Stille Hjerte og Hella Joof-komedien All Inclusive. Med ét gik Danica Curcic fra at være upcoming scenestjæler på Det Kongelige Teater, til landskendt filmstjerne, der høstede både en Robert og en Bodil-pris for sin præstation i Stille Hjerte samt Nordisk Film Prisen, der uddeles til nye talenter i filmbranchen.

I november og frem kan du imidlertid opleve Danica Curcic som en anden slags darling på det store lærred, nemlig ballerinaen Darling i instruktør Birgitte Stærmoses film af samme navn. Det er ikke blot Danica Curcics første reelle filmhovedrolle, det er også skuespillerindens største fysiske udfordring til dato, som publikum kan blive vidne til – og det til trods for, at Danica Curcic førhen har spillet både hærget narkoman og stået splitternøgen på teaterscenen. Men du træder ikke bare lige ind foran kameraet og ‘leger’ troværdig primaballerina.

En kvindelig rolle med kant

I Darling bliver den titulære balletdanserinde skadet under prøverne til forestillingen Giselle på Det Kongelige Teater. Efter at have danset fra barnsben siger kroppen drastisk stop, og Darlings verden braser sammen om ørene på hende. Hvem er kvinden uden ballerinaen? Darling kan ikke slippe livet på Det Kongelige Teater, hvor hendes kæreste Frans (Gustav Skarsgaard, bror til Alexander) også arbejder som koreograf. Men da eks-ballerinaens rolle som Giselle genbesættes af den langt yngre Polly (balletdanserinde Astrid Grarup Elbo), spirer en farlig jalousi, som Danica Curcic står for at kropsliggøre.

“Det var fedt at få tilbudt en kvindelig hovedrolle med en masse kant. Darling er ikke entydig sympatisk, og det er stadig ikke så ofte, at kvinder får den slags roller på film. Her er vi tit kæresten eller konen. Der er større kvinderoller på tv, men der er behov for, at vi også ser dem i biografen,” understreger Danica Curcic.

Den største gave var dog at få lov til at gå ind i det notorisk lukkede balletmiljø og opleve dansernes hverdag på tæt hold:

“Konkurrencen i skuespilfaget er hård – men i balletverdenen er den vanvittig hård. Globalt er der ikke mere end et par tusind solodansere, og ingen vil ende som svanen i baggrunden. Alle vil være ‘den udvalgte’,” fortæller Danica Curcic. Men hun afviser, at de mange mere dramatiske myter, der huserer om balletmiljøet – tegnestifter i balletskoene og catfights i kulissen – skulle være sande.
“Der findes vilde historier om den verden, fordi den er så lukket om sig selv. Det er jo en elitær kunstform, men samtidig er det også en elitesport, der kræver ekstremt fokus og samarbejdsvilje af udøverne, hvis de vil nå til tops. Balletdanserne på Det Kongelige Teater er en slags familie, hvor danserne passer godt på hinanden. De har fulgtes ad fra de var små børn, så hvis man pludselig må forlade balletten, er det som at miste hele sin nære omgangskreds,” fortæller Danica Curcic, der oplevede, at hun og filmholdet blev taget godt imod på teatret, hvor danserne var meget nysgerrige på, hvordan Danmarks første balletfilm ville tage sig ud.

Inden optagelserne begyndte, snakkede skuespillerinden desuden med den tidligere ballerina Cecilie Lassen, der selv måtte trække sig fra scenen på grund af en skade.
“Cecilie hjalp mig til at forstå det følelsesmæssige aspekt ved sådan et voldsomt livsstilsskift, hvor du skal genopfinde dig selv og kæmpe mod at føle dig ubrugelig. For hvem er man, hvis selve ens identitet er bundet op på et arbejde, man pludselig ikke kan udføre? På den måde handler Darling om mere og andet end balletmiljøet, eftersom historien spiller på en universel følelse, der kan ramme alle kvinder,” fortæller Danica Curcic.

Efter en tænkepause tilføjer hun: “Nogle vil måske tro, at Darling ligefrem er baseret på Cecilies karriere. Men det er den altså ikke.”

Svane-arme med pilates

Men én ting er det psykiske aspekt i at udfylde rollen som eksballerina, en anden ting er at få det fysiske til at matche.
“Min største bekymring var, om jeg overhovedet kunne formidle rollen autentisk nok på det fysiske plan, også selv om jeg ikke selv skulle danse – du bliver jo altså ikke balletdanser på et halvt år (to bodydoubles udførte Danicas dansescener, red.). Men jeg skulle ligne og bevæge mig som en ballerina, så det kom til at se så ægte ud som muligt,” siger Danica Curcic, der påbegyndte sin træning lige efter en afslappende juleferie med rigelig god mad.

Et halvt år senere var der røget 14 kilo af sidebenene!
“Jeg havde nogle fantastiske trænere og balletundervisere, Rose Gad, Petrusjka Broholm, Michael Weidinger og Claire Ratcliff, og jeg lavede vitterligt ikke andet end at træne hver dag. Den stod på cardio, pilates, svømning og balletøvelser. Jeg skulle vænne mig til hele tiden at stå og kigge på mig selv i spejlet og vurdere min krop. Du ser på alle dine vinkler – det gør ballerinaer fra barnsben. Kroppen er danserens instrument, og det kræver militant disciplin at få noget meget hårdt til at se ud som om, det er let som en fjer. Jeg brugte en del tid på bare at lære at gå som en professionel. Hele danserens krop er turneret udad, så jeg skulle for så vidt muligt gå med turnerede fødder hele tiden,” fortæller Danica Curcic.

Det sværeste for hende var at få styr på flagrende arme, og under alle optagelser stod de to lærere klar på sidelinjen til at instruere hver en lille bevægelse.
“Bare en håndbevægelse kunne afsløre, at jeg ikke er danser. I en scene skulle jeg stå i position inden en danseprøve, og det tog fem minutter bare at få kroppen i stilling. Alt fra fingre til hals, arme og ryg skal stå i de rette vinkler for at virke overbevisende. Pilates kan gøre en del for at skabe svane-arme, men hvis ikke kosten er med, sker der ingenting. Når dit arbejde er at bære hele din vægt på tåspidserne, giver det sig selv, at du ikke kan spise for meget,” siger Danica Curcic.

Skuespillerinden kom derfor på en streng diæt, hvor “alt det sjove” var bandlyst: Mælk, sukker, hvede og meget andet. I stedet stod menuen på grøntsager, mandler, proteinpulver og frosne bær, og skulle hun ud at spise på restaurant, var det i rollen som den irriterende gæst, der spurgte ind til samtlige ingredienser i en salat.
“Til sidst gik det næsten kun op i grøntsagsjuice og mandler – alt, der kom ud af mig i den periode var grønt! I sådan en lang proces med fokus på mad og krop, bliver du virkelig bevidst om, hvor tit du normalt propper dig med en masse fyld – mad, der ikke giver kroppen nogen energi. Det var ret vildt for mig at kontrollere min krop på den måde – der er en vis frihed i det. Men det satte sig også oppe i hovedet til sidst. Jeg var med mig selv hele vejen og røg ikke ud i en spiseforstyrrelse, men det var svært at vænne sig til at spise normalt igen. Mit kropsbillede var blevet så påvirket af oplevelsen, at jeg efter at have taget bare to kilo på igen tænkte: ‘Fint, nu er jeg normal.’ Men det var jeg langtfra. Lige så krævende det var at gå ind i rollen fysisk, lige så lang tid tog det faktisk at ‘vende tilbage’. Der gik måneder, og jeg havde ikke menstruation i næsten et halvt år efter optagelserne.”

De ekstreme kropsidealer

Strabadserne til trods ville Danica Curcic ikke have været transformationen til Darling foruden. Hun har med egne ord lært at elske balletten (endnu) mere og værdsætte dansernes enorme kraftanstrengelser. Og hun er stolt af sin præstation, der markerer en stor personlig sejr: Hun ville, og hun kunne.
“Det var en fantastisk rejse. Men rollen påvirkede mig også psykisk og smittede af på mit selvbillede. På godt og ondt,” siger Danica Curcic.

Før Darling har Danica blandt andet prøvet at optræde nøgen på teaterscenen og brugt sin krop aktivt i sit arbejde, men det er ikke ensbetydende med, at hun tidligere har været helt fri af kropsidealers indflydelse.
“Alle har issues med deres krop. Der er meget høje kropsidealer i skuespilverdenen, så vi skal huske også at vise normale billeder af kroppen på film. Men det er klart, at når du laver en film om ballet, kommer du ikke uden om de ekstreme kropsidealer. Jeg er blevet mere bevidst om min egen krops formåen efter Darling og træner stadig en del – dog slet ikke på samme niveau eller med samme kostrestriktioner. Jeg er for madglad til at kunne leve på den måde i længere tid,” griner Danica Curcic.

Ved spørgsmålet, om hun kunne forestille sig, at gennemgå et lignende forløb for en rolle igen, tøver hun ikke et sekund:
“Ja, det ville jeg. Og jeg har også tænkt over, hvordan det ville være at skulle gøre det modsatte af at tabe sig. Jeg tror muligvis, at det ville være sværere. Det er virkelig ikke tit, at du ser kvindelige skuespillere tage på til en rolle – med undtagelse af Bridget Jones.”

Anbefalet til dig