Ibi Støving
SPONSORERET indhold

Se Ibi Støvings klædeskab

Tv-vært på Go’ morgen Danmark Ibi Støving, 37 år, erkender, at hun skifter stil konstant og klæder sig efter sit humør. Men ét er sikkert, hun elsker farver og kjoler.

Af: Camilla Larsson Foto: Anitta Behrendt
17. jan. 2013 | Mode | ALT for damerne

Hvordan vil du beskrive din stil?
"Jeg mood dresser totalt. Og da jeg er en værre forvandlingskugle, har jeg tøj til alt slags humør. Jeg har det enkle look med pencil-skirt og skjorte, og så har jeg nogle meget farverige kjoler og nederdele til at pifte en grå hverdag op. Jeg har dyre kjoler og billige kjoler, for mig der handler det bare om at jeg skiller mig ud."

Den ligner en million, men er faktisk (bare) fundet i genbrugsbutikken Prag for 400 kr, fortæller Ibi om en af sine favorit-gallakjoler. Sko, Prada.

LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen: Jeg er åben over for alt

Hvad har du meget af i dit klædeskab? 

"Jeg har meget af alt. Utrolig mange kjoler og nederdele, sko og smykker."

Sko med høje og hæle og blikfang er et must for Ibi.

Glamourøse clutches til festlig brug. Den i guld er købt i New York, sort, Karen Millen, orange, Dear Angels. Øreringen er en gave fra en veninde i LA.

Fine og korte nederdele fra H&M og Topshop. Rummelige hverdagstasker fra Marc by Marc Jacobs og Boss Orange.

Til venstre: Fine overdele, som Ibi bruger i sit hverdagslook. Kjolen på væggen er genbrug.
Til højre: Ibi har købt sin pudderfarvede, lange kjole i genbrugsbutikken Manoush i Paris. Bælte, genbrug, halskæde, Topshop, Sko, Louboutin.

Hvad er dit bedste køb?

"Jeg elsker min sorte nederdel fra Whiite. Den passer til mig. Og så kan den dresses både op og ned."

Hvor holder du af og shoppe?
"Jeg elsker at shoppe sko og har da også virkelig mange par. De er et lille kunstværk, og jeg holder af at passe på dem."

Hvad er et typisk hverdags-outfit for dig?
"På skærmen er det ofte jeans med habitjakke og T-shirt tilsat et halssmykke og et par ringe. I min egen hverdag klæder jeg mig enten som en drengepige eller ultra feminint. Der er ikke rigtig nogen middelvej."

Hvad er du vild med denne sæson?
"Jeg er vild med de mange frakker. Jeg har allerede købt mig en frakke fra Parajumpers i skind. Og så er jeg vild med cowboystøvletterne fra Isabel Marant."

Hvad bliver dit næste køb?
"En Chanel-taske i sort og et par solbriller - mærket er ligegyldigt bare de sidder godt og har noget aviator over sig."


LÆS OGSÅ: Laura Bach: Jeg er vild med vintage

LÆS OGSÅ HOS HER&NU: Ibi Støving springer ud som DJ


Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden