Jeg køber ikke tøj med øjnene
SPONSORERET indhold

Jeg køber ikke tøj med øjnene

Af: Camilla Larsson Foto: Anitta Behrendt
12. okt. 2011 | Mode | ALT for damerne

Hvilke er dine favoritmærker?
Nu kunne det sikkert godt lyde som om, jeg har en sponsoraftale med Gant, men det har jeg altså ikke. Det opfylder bare en masse behov hos mig: Det er pænt. Kan bruges til hverdag og fest. Sidder godt. Har en o.k. pris. Er god kvalitet og er som regel også praktisk (kan vaskes i maskine osv.). Og så synes jeg jo, at man skal købe dansk, hvis man kan – eller for mit vedkommende også svensk (Gant er svensk). Det er da også en af grundene til, at jeg gerne vil støtte Rudi og Harald Nielsen. Men kigger jeg mod udlandet, så er det Paul & Joe Sister, der hver gang hitter hos mig. Og Stella McCartney. Uuuuh, hende kan jeg godt lide.

Hvad betyder mode for dig?

Mere end det før har gjort, kan jeg sige. Det har faktisk aldrig interesseret mig, men de senere år er jeg begyndt at stille lidt mere skarpt på, hvad der er pænt til mig. Jeg køber ikke længere tøj med øjnene, sådan at forstå, at jeg har haft en tendens til ikke rigtigt at tænkte på, om det var pænt til mig eller ej. Og det er skidt. Sådan en lækker rock-tøs som Pernille Rosendahl, hun ser bare så godt ud i sløjfer og pufærmer, men det er, fordi hun er sådan lidt sej. Jeg kommer i bedste fald til at ligne min mormor i sådan noget tøj.

Hvordan køber du tøj?
Jeg har nogle tøjprincipper, som jeg følger, når jeg køber nyt tøj. Når jeg køber noget nyt, så SKAL der ryge noget andet ud af klædeskabet. Til gengæld køber jeg ikke ret meget. I så fald er det for at købe til en hel sæson. Generelt storshopper jeg to gange om året. Jeg køber sjældent noget, der er helt billigt, for jeg bliver så skuffet, når det ikke kan holde til at blive vasket igen og igen.
Når jeg køber noget, der er dyrt, så har jeg det til gengæld i mange år. Et par gode eksempler er mine Gucci-støvler, der har holdt i ni vintersæsoner, og et bælte fra Hermès, jeg har brugt hver dag de sidste tre år. Men det hører til sjældenhederne, at jeg skejer ud på den måde. Tasker har jeg et princip om skal være praktiske. Jeg har en gang brugt mere end 2.000 kroner på en taske. Det gør jeg aldrig mere. Det er jeg alt for nærig til.

Hvem har god stil i dine øjne?

Smykkedesigner Charlotte Lynggaard. Hun er altid super elegant klædt. Dyrt, men underspillet. Og så har hun et par enkle smykker (aldrig for mange), som bare sætter prikken over i'et. Wauw!


»Læs også hvor Part Two's Marketing-Manager køber tøj til sit klædeskab.

Nøgleord: Annette Heick, dansk mode, klædeskab, mode