Custommade
SPONSORERET indhold

Custommade-designer: "En strik slår aldrig fejl"

De fylder meget i klædeskabet – især de grå af slagsen. Chefdesigner hos Custommade, 40-årige Anne Rasmussen, elsker striktrøjer, både til hverdag og til mere festlige lejligheder. Den lune sag kan afværge enhver tøjkrise.

Af: Camilla Larsson Foto: Pernille Ringsing
21. feb. 2013 | Mode | ALT for damerne

Hvordan vil du beskrive din stil?
Nemt hverdagstøj uden for mange skæve detaljer, afslappet og behageligt. Og så tænker jeg meget over, at mine ting skal kunne passe sammen på kryds og tværs.

Hvad har du meget af i dit klædeskab?
Strik i farven gråmelange, alt i cashmereuld, stramme jeans og lingerietoppe fra Custommade i alverdens varianter.


Et udvalg af Annes skønhedspleje fra mærker som Jurlique, Bon Point, Molecules, Chanel og Dior.

Hvad ser man dig aldrig i?
Bukser, der er brede forneden, og sko, der er så høje, at man ikke kan arbejde i dem.

LÆS OGSÅ: Kaya Brüel: Det klæder mig vildt godt med stramt skørt og høje hæle

Rå sko fra Isabel Marant og Diesel.

Hvad bliver dit næste køb?

En vinterjakke i uld med herresnit og et par sorte ankelstøvler, som passer til både stramme jeans og strømpebukser, men med en ikke alt for høj hæl.

LÆS OGSÅ: Se Julie Berthelsens fire stiltip

Hvad er dit seneste køb?
Det er som altid sko, sko, sko – fordi sko er prikken over i'et i ethvert outfit.

Hvad betyder mode og stil for dig?
Det er min interesse, min livspassion, men som jeg dog har et forholdsvis afslappet forhold til.


Venstre: Stakkevis af strik i favoritfarven. Midt for: Jakke i silke og åbne sko fra Acne, stribet top, Custtommade. Højre: Top fra Custommade.

Hvad redder dig på en dårlig dag?
En grå stikbluse og en lædernederdel, der er et nemt valg, når man som jeg, har tre børn og en travl hverdag. Striktrøjer slår bare aldrig fejl.


Et af Annes bedste stiltip er at mikse blå med sort. Skjorte, Custommade, bukser, Acne, støvler fra Diesel.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden