Andrea Rudolph: "Der er mange af mine ansatte, der har set mig græde og være ulykkelig"

Der var engang, for godt og vel 10 år siden, hvor Andrea Elisabeth Rudolph fik en god idé. Altså en af de virkelig gode. Hun ville lave cremer uden skadelig kemi. For hvorfor udsætte kroppen og naturen for det, hvis det var muligt at lade være?

Hun ville dog ikke gøre det for enhver pris. Forbrugeren, kvinden og cremeindehaveren skulle også få følelsen af velvære i form af smørbløde konsistenser, en liflig duft, der ikke overdøver personligheden, og hud, som viser sig fra sin bedste side, strålende og med naturlig glød. Men én ting er at få ideen. Noget andet er at udføre den. Det har ikke altid bare gledet som smurt i … creme. Med bump, andres skepsis og finanskrise på det første stykke vej, lykkedes Andrea Elisabeth Rudolph alligevel med den mission, som hun på intet tidspunkt har tvivlet på, og har i dag ikke bare et imponerende overskud i økonomien, men også på selvtilliden og selvværdet.

Nok er hun stolt, men hun er langt fra færdig. For flere kvinder i verden skal have glæde af indholdet i de lyserøde flasker, og flere produkter skal indtage hylderne.

Egentlig drømte Andrea Elisabeth Rudolph slet ikke om at blive iværksætter. Det var ikke en idealiseret tanke om det selvstændige liv, der fik hende til at kvitte tv og radio i bedste sendetid, hvor hele Danmark agerede heppekor. Det var ideen, hun ikke kunne slippe. Hun måtte skabe sin egen serie med skønhedsprodukter. Og det er måske nok det vigtigste, hun har lært i sin tid som iværksætter. Hvis ideen bliver ved med at forfølge dig, er der kun én ting at gøre: at holde fast i den og føre den ud i livet. Og så er der alle de andre gode råd og lektioner. De kommer her.

Hold fast i ideen, og lyt (kun lidt) til andre

– Som iværksætter er det din idé, som er unik. Den grundidé, skal du holde fast i. Heldigvis ved du ikke alt selv, så du skal ud og lytte til andre, så du kan give din idé de bedste betingelser og muligheder for at udfolde sig. Det er en fin balancegang; at turde holde fast i din idé og lytte til andre – men ikke for meget. Det er ligesom, når du skal have et barn, og du skal finde ud af, hvad det skal hedde. Du ved helt klart godt, hvad det ikke skal hedde, og så har du måske nogle navne på listen, som er muligheder. Hvis du begynder at spørge for mange om deres mening om navnet, bliver du lige pludselig mere forvirret end sikker. I bund og grund handler det om at holde fast i mavefornemmelsen.

Kan mavefornemmelsen trænes, så den bliver stærkere?

– Helt klart. For mig handler det om tid og ro. Når jeg bliver usikker og roder rundt i manegen, kan det godt være en lang proces at tage en beslutning. Så har jeg brug for ro, hvor det kun er mig, der mærker efter. Det er umuligt, hvis der hele tiden er en mobiltelefon, der ringer, og 120 mails, som skal besvares. Larm gør mig forvirret. Jeg er god til at udnytte transporttiden på cyklen til og fra arbejde eller på mine mange Jyllands-ture i bilen, til at tænke mig om og har taget mange gode beslutninger bag rattet.

LÆS OGSÅ: Stine Goya: "Jeg føler, at det en powerfarve, der giver styrke, når jeg har den på"

Kompromiser – en by i Rusland

– Jeg er gået på kompromis, fordi der stadig er mange produkter, jeg endnu ikke har på hylden, som jeg virkelig gerne vil have, men som ikke kan lade sig gøre. For jeg vil ikke gå på kompromis med produktet. Vores shampoo knitrer og skummer på den helt rigtige måde og dufter vidunderligt. Nu siger jeg noget strengt: Den minder mig om en shampoo, der ikke er certificeret. Jeg vil ikke lade mig nøje! Derfor bliver jeg nødt til at undvære visse produkter, indtil videre i hvert fald. I sidste uge måtte vi opgive og smide noget væk, som jeg har arbejdet på i to år. Det er jeg så pissetræt af. Hvor har vi brugt meget tid og mange penge på det produkt. Jeg kan næsten ikke tale om det ... Men det kræver nogle essentielle ingredienser, som ikke kan blive certificerede, og så er det ikke noget for os.

Du har ikke gjort det let for dig selv med de certificeringer …?

– De kan være virkelig irriterende. Det er svært at leve op til kravene, og de ændrer sig hele tiden. Men samtidig elsker jeg de certificeringer, for de er vores rettesnor. Jeg bliver jo også fristet af alt muligt knald ude i butikkerne, men jeg ved, at det skal jeg bare ikke udsætte min hud og krop for, for alt det, der ikke er godt for os i skønhedsprodukter, er usynligt. Certificeringerne er et godt pejlemærke for at sikre gennemsigtighed i produkterne. For det er svært at være forbruger. Når det er sagt, er alle mine produkter hjemme på hylden ikke certificerede. De produkter, jeg bruger hver eneste dag, er som minimum certificeret med Svanemærket, men min røde læbestift er ikke certificeret.

Hvilke produkter vil du gerne lave?

– Det er ikke en hemmelighed, at vi gerne vil lave makeup i fremtiden. Vi arbejder på det og har arbejdet på længe. Vi er der bare ikke endnu.

Mageløs uvidenhed

– Indtil vi var seks medarbejdere, vidste alle alt. Nu er vi 17, og hvis vi skal holde gruppemøder hele tiden, kommer vi ingen vegne. Du bliver nødt til at stole på, at dine kollegaer har fuld kontrol og passer på det, de laver. Det har jeg meget let ved. Det er dejligt, at andre også tager beslutninger. Der foregår ret meget, jeg ikke ved noget om. Vi kan sidde til et møde, hvor der kommer input fra mine medarbejdere, og jeg siger: “Ej, hvor spændende! Det er en god idé. Det skal vi gøre!” Og så svarer de: “Godt, for vi er allerede i gang.”

Opfør dig ordentligt

– Jeg har én lov på arbejdspladsen. Det er, at vi skal være ordentlige mennesker. Vi skal tale pænt og have tillid til hinanden. Vi sidder 17 kvinder sammen, og der har aldrig været noget fnidder. Jeg har fuldstændig blind tillid til dem alle sammen. Jeg tror virkelig på dem, hver og én.

Hvor kommer den umiddelbare grænseløse tillid fra?

– Grundlæggende har jeg stor tillid til andre mennesker. Jeg tror, det er sådan, at tyv tror, hver mand stjæler. Hvis du selv er ærlig, og du selv opfører dig ordenligt, lever du ud fra den overbevisning, at andre også gør det. At have tillid til andre mennesker sparer dig for ret mange kræfter, og det gør noget godt for andre – du vokser som menneske og vil gerne indfri den tillid, andre har til dig.

LÆS OGSÅ: Charlotte Lynggaard: Jeg havde aldrig fået det forhold til min far, hvis ikke vi havde arbejdet sammen

Fritidsklubben, hvor ingen stempler ind og ud

– Det, der gør, at jeg gider at bruge så stor en del af mit liv på at arbejde, og at jeg gider gå den ekstra mil, er det gode miljø. At skabe den fedeste arbejdende fritidsklub, du kan forestille dig, med nogle vildt dejlige mennesker, gode rammer, fleksibilitet og rimelighed. Jeg tror virkelig på, at vi har brug for fleksibilitet, sådan som vores hverdag ser ud i dag. Jeg er faktisk ligeglad med, hvor mange timer de bruger på at løse deres opgaver i teamet. Det er vidunderligt, hvis nogen gør sig umage og kan løse en opgave på kort tid. Andre gange er der bare nogle opgaver, som er virkelig tunge og tager lang tid. Jeg stoler på, at mine ansatte selv kan styre deres arbejdstid.

Hvad foregår der ellers i den fritidsklub?

– Der er masser af engagement og interesse. Ikke kun i arbejdslivet, men også i privatlivet. Vi har jo allesammen udfordringer i vores privatliv en gang imellem. Jeg tror på åbenhed og tillid, og at mine medarbejdere skal have ro til at få løst nogle ting derhjemme, når der er behov for det. Det kræver et arbejdsmiljø, hvor du lytter og spørger: “Hvad har du brug for?” uden at du decideret blander sig i deres privatliv. Jeg er sikker på, at det kommer alle til gode i sidste ende.

Fortæller du også om, hvad der foregår i dit privatliv?

– Ja, jeg er meget åben. Jeg er selv mor og i et parforhold, men der har også været perioder, hvor jeg ikke har været i parforhold og haft kærestesorg. Og jeg har selv prøvet, at der var ting omkring min graviditet, der var komplicerede. Der er mange af mine ansatte, der har set mig græde og være ulykkelig. Det har jeg overhovedet ingen problemer med at vise dem. Når du er meget åben, får du også meget igen, og mine ansatte har i den grad også hjulpet mig igennem svære tider.

Sig højt: “Hvor er det fedt!”

– En arbejdsplads skal ikke bare tage energi. Den skal også give energi. Find ud af, hvad der lader dig op, og hvad der motiverer dig. Det taler vi åbenlyst om, når vi er samlet i Rudolph Care. Vi tager en runde, hvor vi alle sammen fortæller, hvad der gør, at vi synes, det er fedt at stå op og gå på arbejde. Når vi siger det højt til hinanden, smitter det, og vi får følelsen af, at vi er på en god vej sammen.

Ingen skyld og skideballer

– Det er vigtigt at fejre de små sejre, og jeg er blevet rigtig god til at fokusere på det positive. At tænke positivt er min overlevelsesmekanisme. Hvis noget går galt, fokuserer jeg på, hvad vi har lært af det. Jeg kunne ikke drømme om at bruge tid på at finde ud af, hvem der har skylden. Det er fuldstændig ligegyldigt! Jeg deler ingen skideballer ud. “Ja, det var dumt, men det er lige meget. Så gør du ikke det igen. Det er bare et arbejde. Det er bare creme. Det skal du ikke ligge søvnløs over.” Selvfølgelig sker der fejl, og så taler vi om, at det er irriterende, men så er jeg også interesseret i at sikre, at det ikke sker igen.

LÆS OGSÅ: Yvonne Koné: "Hvis det meste indhold er sponsoreret eller købt, hvad er så virkeligheden?"

Du har én gang før skiftet spor fuldstændig– fra at lave tv og radio til at blive selvstændig og iværksætter. Har du aldrig lyst til at skifte igen …

Journalisten får ikke lov til at afslutte spørgsmålet.

– Nej! Hvad snakker du om? Slet ikke! Jeg får mange fine tilbud ind ad døren, om jeg har lyst til at sælge virksomheden, og det er meget let at takke nej. Jeg var den sidste i mit firma til at få løn, og i mange år var jeg den i firmaet, som fik den laveste løn. Det kunne jeg sagtens holde ud, for jeg ville det så meget. Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved det, for jeg kunne slet ikke lade være. Det kan jeg stadig ikke. Selv om vi har 10-års jubilæum, føler jeg, at vi lige er startet.

Kreativt rodehoved af en chef

– Når du er kreativ, tror jeg ikke nødvendigvis, at du er særlig struktureret.

Du er ikke struktureret?

– Nej. Det griner mine ansatte også nogle gange af. Jeg er ret umulig, også når det kommer til mails og sms’er. Det er sjældent, jeg lige får svaret med det samme. Men de kan bare ringe, så lover jeg at tage telefonen.

Ville du gerne være mere struktureret?

– Jeg kan godt være misundelig over, hvor pænt og ordentligt folk har det. Der er ingen, der må se mine notesbøger. De er så pinlige, og det hele virker så kamikaze-agtigt. Men det er jo ikke, fordi der ikke er orden hos Rudolph Care. Det er bare ikke mig, der holder orden. Jeg er sindssygt effektiv og har et ekstremt højt energiniveau, så hvis jeg også var lidt mere struktureret, kunne jeg måske nå endnu flere ting på kortere tid. Men det er jo latterligt …

Barselshelle

– Vi er gode til at planlægge langt ud i fremtiden, hvad der skal ske med produkterne, forhandlerne, forretningen og kommunikationen. Det gjorde vi også et stort nummer ud af, inden jeg gik på mine to barsler, hvor jeg kun mødtes med mine ansatte hver 14. dag. De prøvede at være alene hjemme, og jeg prøvede at flytte hjemmefra for en stund. Det tvang mine medarbejdere til selv at tage stilling, og de blev for alvor prøvet af. “Nå, traf I den beslutning? Der ville jeg nok have gjort det anderledes. Men det er helt fint.” Flere gange havde de løst nogle opgaver og taget beslutninger, jeg ikke ville have taget, men det udvidede også min horisont. Så kan det godt være, at jeg har god kontakt til maven, men det er også vigtigt, at jeg lytter til mit team, for de er så sindssygt kloge, og de sidder med det til hverdag på en anden måde, end jeg gør.

Et lillebitte had

Jeg er med på, at du har gjort en dyd ud af at tænke positivt, men det hele kan ikke være lyserødt. Hvad er mega irriterende ved at være selvstændig? For første gang under interviewet er Andrea Elisabeth Rudolphs mund lukket. Hun kigger ud ad vinduet, som om hun kan finde svaret derude. Hun leder virkelig længe.

– Kørselsregnskab! Det hader jeg!