SPONSORERET indhold
Hjemmelavet is: Yoghurtispinde med bær
Forkæl dig selv og dine venner eller familie med små, læskende yoghurtispinde med bagte bær. De er lynhurtige at lave, kræver ingen ismaskine og smager uimodståeligt godt.
6 store eller 12 små ispinde |
Total: en time
Ingredienser
200 g blandede bær, f.eks. hindbær, blåbær, solbær og ribs
50 g rørsukker
350 g græsk yoghurt, 10 %
100 g alm. sukker
1-2 spsk citronsaft
Sådan laver du hjemmelavede ispinde
1. Kom blandede bær i et ovnfast fad, og drys rørsukker ud over. Bag bærrene i ca. 20 minutter ved 200 grader, og lad dem køle helt af.
SE OGSÅ: Opskrift på sunde jordbær-ispinde
2. Kom græsk yoghurt, sukker og citronsaft i en skål, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Vend forsigtigt de afkølede bær i.
3. Fyld isen i ispindeforme, og sæt dem i fryseren natten over.