Ingredienser
Tid: 25 min.
Stegetid: 5-6 min.
300 g grønne asparges
300 g hvide asparges
150 g champignon
100 g bønnespirer
8 spsk. sesamolie
4 fed hvidløg (finthakkede)
4 spsk. sesamfrø
5-6 spsk. soja
3 spsk. limesaft
3 spsk. Sambal Oelek
Pynt: 1 bundt koriander
- Skyl aspargesene, og knæk enderne af dem. Skær aspargesene i 3 stykker hver.
- Skyl champignonerne, skær enderne af. Skær dem i fine skiver.
- Skyl bønnespirerne, og lad dem dryppe godt af.
- Kom sesamolie i en wok, og varm den godt op. Kom alle grøntsagerne i sammen med hvidløg, og steg det hele ca. 4 min.
- Varm en anden pande op, og rist sesamfrøene et par minutter. Kom dem i en skål.
- Kom soja, limesaft og Sambal Oelek i wokken, og giv det et kort opkog.
- Tag wokken af varmen, og drys de ristede sesamfrø over. Pynt med frisk koriander, og server med det samme.