SPONSORERET indhold
Nem tofuwok med porrer og rejer
Denne nemme wokret med tofu, porrer og rejer smager himmelsk og er nem at lave. Servér den med frisk lime og korriander for massere af smag - Mums!
2 personer |
Total: 30 min
Ingredienser
250 g fast tofu
1 tsk. kokosolie
1-2 spsk. reven ingefær
1 udkernet, fintsnittet chili
600 g snittede porrer
250 g store, pillede tigerejer
2 spsk. hoisinsauce
100 g kogte fuldkornsnudler
100 g sukkerærter
Salt og peber
1 potte koriander
Lime
Næringsindhold
-
Energi pr. person:556 Kcal
-
Fedt:29 %
-
Protein:32 %
-
Kulhydrat:39 %
Sådan gør du:
- Afdryp, dup tofuen let med køkkenrulle, og skær den i grove tern.
- Varm kokosolien i en wok, og steg tofuen heri sammen med ingefær og chili.
- Bland porrerne ved, og steg videre under omrøring i 2-3 minutter.
- Kom derefter rejer, hoisinsauce, nudler og sukkerærter ved, og steg yderligere under omrøring i 2-3 minutter, til det er varmt.
- Smag til med salt, peber, koriander og lime.