SPONSORERET indhold
Tærte: Galette med skinke & gedeost
En skøn fransk tærte med gedeost og skinke. En rigtig god tærte til frokost eller brunch. Se her, hvordan du laver en fransk galette.
4
Ingredienser
Dej
90 g koldt smør
175 g hvidhvedemel
½ tsk groft salt
ca ½ dl koldt vand
Fyld
2 porrer
1 spsk olivenolie
salt og peber
2 dl cremefraiche
100 g kogt skinke i skiver
1 rulle gedeost, 175 g
Sådan laver du tærten
- Smuldr smørret ud i mel blandet med salt. Saml dejen med vand, og ælt den kort sammen. Form dejen til en flad bolle, og pak den ind i plasticfolie. Køl den af i køleskabet i 30 min, inden den rulles ud.
- Rens porrerne, og skær dem i skiver på ca. ½ cm. Varm olien i en pande, og svits porrerne 5 min, til de begynder at falde sammen. Smag til med ½ tsk salt og lidt sort peber. Bland porrerne med cremefraiche.
- Rul dejen ud til en cirkel på ca. 30 cm i diameter, og læg den på en bageplade med bagepapir. Fordel porrefyldet i midten, men lad en kant på 7 cm være fri hele vejen rundt. Læg skinken ovenpå, og skær gedeosten i skiver, og kom dem over skinken.
- Fold dejen ind over fyldet i lægge, og klem forsigtigt dejen sammen, så den holder på sig selv. Pas på der ikke går hul i dejen. Hvis det sker, så tag et lille stykke dej og lap hullet – brug vand til at få det til at klistre sammen. Bag tærten i ovnen i 30 min, til osten er smeltet, og dejen gylden og sprød.