SPONSORERET indhold
Hjemmelavet sylte
Er du træt af dit almindelige pålæg, så er hjemmelavet sylte et lækkert alternativ på nybagt rugbrød. Selvom kødet skal koge i et par timer, så er det bestemt ventetiden værd.
(10 pers.)
Ingredienser
1½ kg svineskank
600 g svinebov med ben og svær
1 form a 1 liter el. 2 forme a ½ liter
Kogelage:
2 løg
2 laurbærblade
5 persillekviste
3 timiankviste
10 peberkorn
½ spsk. salt
Krydderiblanding:
1 løg
1¼ tsk. salt
½ tsk. peber
½ tsk. stødt allehånde
¼ tsk. stødt muskat
Pynt:
evt. frisk timian og lidt finthakket chili
Tilbehør:
rugbrød, sennep og syltede rødbeder
- Kom skank og bov i en gryde, og hæld vand over, så det lige dækker. Bring vandet i kog. Skum af. Tilsæt ingredienserne til kogelagen. Lad det koge ved svag varme i ca. 2 timer. Kødet skal kunne slippe benene. Si kogelagen fra, og gem 5 dl af den.
- Pil kødet af benene, og kassér sværen. Hak kødet groft med en kniv. Kog de 5 dl suppe op med løg og resten af krydderiblandingen 5-6 min. uden låg. Vend kødet i, og kog op et par min. Smag til med salt og peber. Kom sylten op i en form. Dæk den til, og stil den i køleskab. Sylten skal trække til dagen efter.