SPONSORERET indhold
Surdejsflute med øl
Put øl i surdejen og du får nogle lækre sprøde surdejsflute med øl.
3 lange flutes
Ingredienser
Surdejsflute med øl
1 portion (ca. 3 dl) hvedesurdej (se herunder)
5 g gær
2 dl øl, porter
2½ dl koldt vand
2 tsk. salt
2 dl hørfrø
200 g rugmel
ca. 500 g hvedemel
Grundopskrift på hvedesurdej (Ca. 3 dl)
2 dl vand (40 gr. varmt)
2 dl hvedemel
5 g gær
- Rør surdej, gær, øl og vand sammen.
- Rør de øvrige ingredienser i. Dejen må ikke virke tør. Lad dejen hæve tildækket natten over i køleskab ca. 12 timer.
- Form 3 lange flute. Lad dem efterhæve tildækket ca. 30 min. Klip, eller snit flutene med en skarp kniv.
- Her har vi klippet dem og herefter vredet stykker af flutetoppen skiftevis til højre og venstre. På den måde bliver det nemt at bryde brødet i mindre stykker efter bagning, og så ser det dekorativt ud.
- Pensl med vand. Bag flutene ca. 20-25 min. ved 225 gr. på midterste ovnribbe.
Sådan laver du din egen surdej
Grundopskrift på hvedesurdej
(Ca. 3 dl)
2 dl vand (40 gr. varmt)
2 dl hvedemel
5 g gær
SÅDAN LAVER DU SURDEJ:
1. Rør surdejen sammen, og kom den i et stort glas.
2. Dæk med plastfilm, prik et par små huller i plasten.
3. Lad blandingen stå 2-3 dage ved køkkentemperatur. Det skal dufte syrligt og må gerne boble lidt.