SPONSORERET indhold
Sunde burgerboller
Bollerne kan fryses ned og tages op efter behov, så lav store portioner ad gangen.
15 store boller
Ingredienser
½ l vand
40 g rapsolie
50 g gær
1 spsk salt
40 g sukker
600 g hvedemel
300 g rugmel
50 g sesamfrø til pynt
Sådan gør du:
- Bland vand, rapsolie, gær, sukker og salt i en skål, og tilsæt de to slags mel. Ælt/rør dejen godt sammen, indtil den slipper skålens kant.
- Lad dejen hæve i 1 time.
- Hæld den ud på et meldrysset bord, og del den i 15 portioner. Rul hver portion til en bolle, og dyp bollen i sesam. Lad bollen stå på bordet med sesamtoppen nedad.
- Når alle boller er rullet og dyppet i sesam, tages den første bolle frem. Den rulles flad til en diameter på ca. 10-12 cm.
- Bollen lægges på bagepladen med sesamtoppen opad.
- Når alle boller er rullet, efterhæver de i ca. 30 minutter.
- Bollerne bages ved 225 °C i ca. 10-12 min.
- Når de er kommet ind i ovnen, sprayes med en blomsterforstøver 3-5 gange for at give damp til bollerne.
- Bollerne bages, til de er lysebrune, da de skal kunne varmes op igen, derfor bages de kun, til de er lyse.
- Afkøles på en bagerist.