SPONSORERET indhold
Stegt fisk & tzatziki
Smagen af forår.
4
Ingredienser
600-700 g fast hvid fisk, f.eks. kulmule
lidt spelt- eller grahamsmel
salt, peber
2 spsk olie til stegning
Tzatziki på rygeost:
150 g rygeost 1%
2-3 spsk minimælk
1-2 fed knust hvidløg
½ udkernet, finthakket agurk
1 lille bdt. skåret dild
600 g små kartofler
1 spsk olivenolie
lidt hakkede urter
friske sukkerærtespirer
lime
- Sådan gør du: Begynd med kartoflerne. Skrub og dup dem tørre, skær dem i halve, og vend dem med olie, krydderurter og salt. Bred dem på en plade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen ved 220° varmluft i ca. 20 minutter.
- Skær fisken i portionsstore stykker, og drys dem let med lidt mel, krydret med salt og peber. Varm olien i en pande, og steg fisken på skindsiden først i 2-3 minutter, hvorefter den vendes og steges tilsvarende på den anden side, eller til den føles fast ved et let tryk.
- Rør rygeosten blød med mælk, smag til med knust hvidløg, agurk, dild samt salt og peber.
- Server fisken med tzatziki, kartofler og friske ærtespirer og lime.
● ● ● Energi pr. person: 400 kcal, fedt 27%, protein 42%, kulhydrat 31%