SPONSORERET indhold
Spiselige julehjerter
40-50 stk.
Ingredienser
200 g blødt smør
200 g sukker
250 g hvedemel
50 g finthakkede hasselnødder
2 spsk. kakaopulver
2 tsk. vaniljesukker
½ tsk. kanel
Glasur:
3 dl flormelis
3 spsk. past. æggehvide
1 lille hjerteudstikker
- Kom alle ingredienserne til dejen i en skål, og saml den med hænderne. Lad dejen hvile i køleskab ca. 30 min. rul dejen ud på et meldrysset bord til ½ cm’s tykkelse.
- Udstik hjerter med en hjerteform, og læg dem på bagepapir. Bor et lille hul i kagerne, så de er nemme at hænge op.
- Bag hjerterne ved 200 gr. midt i ovnen ca. 8 min. Afkøl hjerterne.
- Pynt de afkølede kager med sammenrørt glasur langs kanterne, brug en sprøjtepose, så går det nemmere. Brug sytråd eller tynd ståltråd til at hænge kagerne op med.