Ægte sønderjysk kringle
Findes der noget bedre end et stykke nybagt kringle? Her får du opskriften på en klassisk sønderjysk kringle med lækkert fyld.
Ingredienser
350 g smør
ca. 500 g hvedemel
25 g gær
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
4 æg
Fyld:
125 g smør
150 g sukker
100 g rosiner
50 g sukat (kan udelades)
Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
4-5 spsk. perlesukker
50 g mandelflager eller hakkede mandler
Sådan bager du sønderjysk kringle:
1. Smuldr smørret i hvedemelet. Rør gær og sukker sammen, til det er flydende. Tilsæt det til melblandingen sammen med salt og æg. Ælt dejen sammen, til den er glat. Kom dejen i en skål. Lad den hæve tildækket ca. 1 time.
2. Rul dejen til en ca. ½ m lang pølse. Rul den flad, ca. 1 cm tyk. Form den lange pølse til en kringle. Læg kringlen på bagepapir på en bageplade.
3. Rør smør, sukker, rosiner og evt. sukat sammen. For- del fyldet oven på kringlen, og tryk det lidt ned i dejen. Lad kringlen efterhæve ca. 20 min. Pensl med æg, og drys med perlesukker og mandelflager. Bag kringlen ved 200 gr. ca. 25-30 min. på midterste ovnribbe.
TIP
Sådan smuldrer du smør i hvedemel
I denne bageopskrifter fremgår det, at smørret skal smuldres i hvedemelet. Det, du gør, er at skære helt koldt smør i ca. 1 x 1 cm’s tern. Bland smørret i en skål med hvedemelet. Brug fingrene til at smuldre smør og hvedemel sammen, til det ligner revet ost.