SPONSORERET indhold
Små brombærtærter
Tag kurven under armen og havehandskerne på, og find det nærmeste brombærkrat. De vilde bær smager pragtfuldt, men du kan naturligvis også købe de smagfulde bær i supermarkedet.
4 tærter
Ingredienser
Dej:
100 g smør
200 g hvedemel
3 spsk. sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme
evt. koldt vand
Fyld:
100 g ren rå marcipan
400 g brombær
200 g appelsinmarmelade el. cremet appelsin-abrikosmarmelade
Tilbehør:
flødeskum og mynte
- Smuldr smørret i melet, og tilsæt sukker og vaniljesukker. Saml dejen med æggeblommen og evt. lidt koldt vand.
- Rul dejen ud, og for 4 små eller 1 stor smurt tærteforme (24 cm i diameter) med den. Riv marcipanen, og fordel den i bunden på tærterne.
- Bag tærterne ca. 20-25 min. ved 200 gr., til de er gyldne og sprøde. Afkøl tærterne.
- Fordel marmeladen over de bagte tærtebunde. Kom bærrene i.
- Server tærterne pyntet med flødeskum og mynte.